Orkanen i december 1999 og opkrævning af særligt gebyr

Opkrævning af et særligt gebyr som følge af øgede udgifter i forbindelse med orkanen i december 1999.

Regulering af prisen i løbende kontraktforhold

Forbrugerombudsmanden modtog fra begyndelsen af år 2000 en lang række klager fra forbrugere som følge af, at de havde modtaget en præmieopkrævning fra en udbyder af redningstjenester, der havde hævet præmien med en bestemt procentsats samt med et engangsbeløb på 68 kr. som følge af de øgede udgifter, udbyderen havde haft i forbindelse med orkanen i begyndelsen af december 1999. Forbrugerne var utilfredse med præmiestigningen og fandt, der var tale om opkrævning med tilbagevirkende kraft.

Forbrugerombudsmanden bad udbyderen om en redegørelse for opkrævningen. Udbyderen meddelte Forbrugerombudsmanden, at orkan-bidraget indgik som en del af prisstigningen for år 2000, og at såvel nye som fortsættende abonnenter skulle betale bidraget, medmindre de opsagde deres abonnement. Udbyderen henviste endvidere til de præmiereguleringsklausuler, som fandtes i udbyderens almindelige abonnementsbetingelser. Udbyderen havde anvendt mange forskellige præmiereguleringsklausuler, alt efter hvornår abonnementet var tegnet. Bestemmelserne lød bl.a. således: »Hvis der som følge af lov eller prisforhøjelse af udbyderens lønomkostninger, eller hvis der i øvrigt forekommer omkoststigninger, reguleres abonnementsprisen med den procent, hvormed udbyderens samlede udgifter er blevet ændret«, eller »Udbyderen har ret til at regulere den årlige abonnementspris«, eller »Abonnementsafgiften består af et grundtillæg og et omkostningsbestemt reguleringstillæg....... som opkræves forud.«

Forbrugerombudsmanden udtalte indledningsvist, at han på baggrund af udbyderens redegørelse ikke fandt, at der var tale om regulering af præmien med tilbagevirkende kraft. Det var imidlertid hans opfattelse, at udbyderen i sin generelle markedsføring ­ved udsendelse af et brev, hvor en del af præmieforhøjelsen henførtes til orkanen ­havde forsøgt at udnytte den velvilje og forståelse, der var i befolkningen, som i større eller mindre grad var blevet berørt af stormen, til at forklare en prisstigning.

Forbrugerombudsmanden fandt det således betænkeligt og kritisabelt at pille et enkelt omkostningselement ud af en større sammenhæng som begrundelse for en prisforhøjelse uden samtidig at give abonnenterne en mere specificeret redegørelse for udgifter og indtægter i øvrigt.

Forbrugerombudsmanden bemærkede endvidere, at det var hans opfattelse, at prisreguleringsklausuler i løbende kontraktforhold ikke blot kan indeholde en hjemmel til skønsmæssigt og ensidigt at ændre prisen. En prisreguleringsklausul bør derimod baseres på objektive kendsgerninger (fx pristallet), således at forbrugeren har mulighed for at forudse, hvorledes prisen for ydelsen vil udvikle sig.

Såfremt vederlaget hæves med beløb, der overstiger den omhandlede pristalsregulering, må forbrugere indrømmes en rimelig frist til at opsige abonnementet til forfaldstidspunktet, således at abonnenterne ikke bliver berørt af fremtidige abonnementsstigninger. Den særlige adgang til med et rimeligt varsel at opsige abonnementet ved prisforhøjelser skal ikke blot fremgå af de generelle abonnementsbetingelser, men bør ligeledes anføres klart og tydeligt på den fremsendte opkrævning i forbindelse med fornyelsen.

Forbrugerombudsmanden henledte i den forbindelse selskabets opmærksomhed på en sag, refereret i UFR 1999.633 S, (Juridisk Årbog 1998, afsnit 2.1.1.1.), hvor Sø- og Handelsretten udtalte, at forbehold om arbitrært at kunne ændre vilkårene i et løbende forretningsmellemværende med en forbruger som udgangspunkt måtte anses for at være stridende mod god markedsføringsskik.

Endvidere henledte Forbrugerombudsmanden selskabets opmærksomhed på rådets direktiv 93/13/EØF, om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og den til direktivet knyttede vejledende liste over aftalevilkår, der kan betegnes som urimelige. Herunder nævnes i listens pkt. 1, litra J, kontraktvilkår, hvis formål eller virkning er at tillade den erhvervsdrivende ensidigt at ændre kontraktvilkårene uden gyldig og i aftalen anført grund. Det fremgår af en bemærkning til litra J, at dette ikke forhindrer, at en erhvervsdrivende kan forbeholde sig ret til ensidigt at ændre vilkårene i en aftale, der er indgået på ubestemt tid, forudsat at han forpligtes til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at denne kan opsige aftalen.

Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at de anvendte prisreguleringsklausuler indeholdt en tilstrækkelig klar angivelse af de omstændigheder, der kunne begrunde en prisstigning. Samtidig indeholdt kontrakten heller ikke vilkår, der gav forbrugeren mulighed for at bringe aftalen til ophør, inden den nye abonnementspris trådte i kraft.

Forbrugerombudsmanden henstillede på den baggrund, at selskabet ændrede formuleringen af prisreguleringsklausulerne, således at prisreguleringen baserede sig på objektive konstaterbare forhold. Forbrugerombudsmanden henstillede endvidere, at det blev præciseret, at prisreguleringsklausulen kun kunne anvendes til at regulere den fremtidige abonnementspris. Endvidere bemærkede Forbrugerombudsmanden, at der burde indsættes en bestemmelse i abonnementsbetingelserne, der som nævnt sikrer, at forbrugerne i de tilfælde, hvor prisforhøjelse overstiger pristalsreguleringen eller lignende objektive kriterier, kan udtræde af aftalen med et rimeligt varsel til fornyelse af abonnementsperioden.

Den erhvervsdrivende bekræftede, at man ville imødekomme Forbrugerombudsmandens krav. (2000-362/5-47)