Ekstrareginger som følge af det toldfrie salgs bortfald

Rejsebranchen udsendte ekstraregninger som følge af det toldfrie salgs bortfald

Forbrugerombudsmanden modtog en lang række klager fra forbrugere over, at rejsebureauer tilknyttet Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID) udsendte ekstraregninger til kunder, som man forinden havde indgået aftaler med. Der var således tale om, at alle kunder, der havde bestilt rejse, der skulle påbegyndes efter den 1. juli 1999, som udgangspunkt fik en ekstraregning på 150-175 kr. pr. person. Det var således uden betydning for rejsebureauernes opkrævningsprocedure, hvorvidt aftalerne med forbrugerne var indgået adskillige måneder forinden, ligesom det var uden betydning, at også den fulde og (oprindeligt aftalte) pris havde været indbetalt i adskillige måneder.

Rejsebureauernes begrundelse for at udsende ekstraregningerne var, at det toldfri salg i flyene ophørte med virkning fra 1. juli 1999, og at flyselskaberne i denne forbindelse havde forhøjet sædepriserne over for rejsearrangørerne. Rejsearrangørerne mente, at de i medfør af en særlig regel i lov om pakkerejser, § 14 kunne forhøje priserne, fordi der var tale om »forhøjede transportomkostninger«, da den oprindelige ekstraregning kom fra selve transportørerne (flyselskaberne).

Rejsebureauerne meddelte bl.a. kunderne, at såfremt de ikke indbetalte ekstraregningerne (der blev udsendt helt ned til 20 dage inden afrejse) risikerede forbrugerne, at de ikke kunne komme af sted på ferie, og at alle de i forvejen indbetalte penge var spildt. Dette gjaldt også i de situationer, hvor forbrugerne mange måneder forinden havde indbetalt den samlede, oprindeligt aftalte pris.

Forbrugerombudsmanden greb ind i sagen, idet det blev anset for at være i strid med god markedsføringsskik at udsende disse ekstraregninger under de givne forhold. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse lagde ekstraregningerne et stort pres på forbrugerne, da det var ferien, der stod på spil. Med truslen om ikke at komme af sted på ferie hængende over hovedet blev forbrugerne tvunget til at betale – uanset om beløbet var opkrævet med rette eller ej. Ifølge Forbrugerombudsmanden var det således i strid med god markedsføringsskik, uanset om der var tale om en såkaldt pakkerejse, eller man blot havde købt en flybillet (en såkaldt »seat-only«-billet). At rejsearrangørerne havde taget forbehold i deres standardvilkår kunne ifølge Forbrugerombudsmanden ikke ændre ved, at forholdet var i strid med markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden forbeholdt sig ethvert skridt over for rejsearrangørerne, herunder at kræve erstatning på forbrugernes vegne.

Samtidig vurderede Forbrugerombudsmanden, hvilken blandt flere reaktionsmuligheder der skulle iværksættes. Men henset til det meget korte varsel, som ekstraregningerne var udsendt med, samt at det for adskillige forbrugere blot var et spørgsmål om dage, inden rejsen skulle finde sted, valgte Forbrugerombudsmanden at opfordre alle de berørte rejsekunder til at indbetale beløbet under (dokumenterbar) protest og efterfølgende søge ekstrabeløbet tilbagebetalt ved at indbringe sagen for Rejseankenævnet.

Ved at vælge denne fremgangsmåde med betaling under protest sikrede forbrugeren, at ferien kunne afholdes som planlagt, og at Rejseankenævnet efterfølgende kunne tage konkret stilling til, hvorvidt ekstrabeløbene med rette kunne opkræves eller ej.

Via dagspressen erfarede Forbrugerombudsmanden, at enkelte blandt foreningens medlemmer havde valgt at frafalde prisforhøjelserne, hvorefter Forbrugerombudsmanden meddelte foreningen, at han gik ud fra, at de øvrige medlemmer ligeledes ville frafalde deres krav og foretage tilbagebetaling over for de kunder, der allerede havde betalt ekstraregningen. Enden på sagen blev, at Rejsearrangørerne i Danmark meddelte Forbrugerombudsmanden, at alle medlemmer af foreningen ville frafalde de udsendte ekstraregninger, ligesom allerede indbetalte beløb ville blive tilbagebetalt. (1999-514/5-84)