Markedsføring af økologisk børnetøj mv. må ikke vildlede

Forbrugerombudsmanden rettede henvendelse til en række erhvervsdrivende, som på deres hjemmesider annoncerede med økologisk børnetøj. Hjemmesiderne indeholdt flere kategorier af varer, hvor overskrifter angav, at varerne var økologiske. Men i underopdelingen af varer fandtes der en del varer, som ikke var økologiske, og som dog heller ikke konkret blev angivet at være det.

Forbrugerombudsmanden gjorde de erhvervsdrivende opmærksomme på vejledningen fra januar 2011 om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen. Den indeholder i punkt 7.1 et afsnit om brugen af betegnelsen økologisk for nonfood produkter, dog begrænset til markedsføring af tekstiler og kosmetik.

Det blev oplyst over for de erhvervsdrivende, at det kan være vildledende, hvis et produkt markedsføres som økologisk uden at opfylde de særlige krav, der fremgår af punkt 7.1, både i relation til det enkelte produkt og som samlebetegnelse for flere produkter. Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at kravene er opfyldt. En erhvervsdrivende vil altid kunne vælge at angive en procent for indholdet af certificerede økologiske stoffer i tekstilvaren fremfor at bruge betegnelsen økologisk.

Der blev også markedsført varer, som efter det oplyste var økologisk certificeret, miljømærket eller sundhedsmærket. Hertil bemærkede Forbrugerombudsmanden, at betydningen af mærker og certifikater skal oplyses korrekt, og at markedsføringen ikke må indeholde budskaber, der går udover, hvad indholdet af ordningen giver grundlag for. Der blev henvist til vejledningens punkt 7.1 og 10.

Særligt med hensyn til sundhedsmærket ”Tiltro til tekstiler”, som undertiden kaldes ”Oeko-Tex-mærket”, henviste Forbrugerombudsmanden til hjemmesiden www.okotex.dk. Mærket har tidligere også været benævnt ”Øko-Tex-mærket”, men Forbrugerombudsmanden har henstillet, at man fremover anvender den internationale betegnelse Oeko-Tex for at undgå, at det opfattes som betegnelse for økologiske eller miljømærkede tekstiler. Der må således ikke skabes tvivl om, at der udelukkende er tale om en sundhedsmærkning.

Nogle af hjemmesiderne indeholdt endvidere eksempler på, at legetøj blev markedsført som økologisk. Det blev oplyst over for de erhvervsdrivende, at Forbrugerombudsmanden ikke på nuværende tidspunkt har fortolket markedsføringsloven på dette punkt. Men det vil især være vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3, der vil skulle ses på, når nonfood produkter markedsføres som økologiske. Med hensyn til udsagn om økologisk træ henviste Forbrugerombudsmanden til Naturstyrelsen, da det fremgår af en vejledning fra styrelsen om økologisk jordbrugsproduktion, at træ og træprodukter ikke er omfattet af økologireglerne og derfor ikke kan sælges som økologiske.

De erhvervsdrivende meldte tilbage, at de havde tilrettet deres hjemmesider. I to tilfælde var tilretningen ikke tilstrækkelig. I det ene tilfælde forudsatte Forbrugerombudsmanden, at hjemmesiden blev gennemgået på ny, og at der blev foretaget de fornødne tilretninger. I det andet tilfælde var internetbutikken under ophør, og Forbrugerombudsmanden foretog ikke videre. Forbrugerombudsmanden meddelte de øvrige erhvervsdrivende, at han på baggrund af sin gennemgang og konkrete anvisninger lagde til grund, at de i deres fremtidige markedsføring vil undlade vildledende og urigtige angivelser. Det blev samtidig i alle sagerne oplyst, at der ikke var foretaget en systematisk gennemgang af hjemmesiderne.