Kvittering ved betalingsparkering – papir eller andet varigt medium

Kommunen påtænkte at opdatere sit betalingssystem til betalingsparkering, så der fremover kunne foretages betalinger med kort ved hjælp af pinkode. Da der var mange problemer med p-billetten, blev der overvejet en løsning, hvor bilisten skulle indtaste bilens registreringsnummer på billetautomaten. Parkeringsvagten kunne så efterfølgende kontrollere bilens tilladelse til at parkere ved at indtaste registreringsnummeret på sin online håndterminal.

I denne forbindelse spurgte kommunen, om man kunne afskaffe papirbil-letten, så det alene fremover er muligt at benytte kontant- og kreditkort-betaling, hvis man indtaster bilens registreringsnummer.

Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at en kvittering kan fx have betydning, hvis kommunens kontrol- og registreringssystemer er mangelfulde eller ikke fungerer. Kvitteringen har også betydning ved borgerens kontrol af de informationer, som han/hun modtager fra sin udbyder af betalingskortet efter betalingstjenestelovens § 53 efter en eller flere betalingstransaktioner (typisk via kontoudtog).

Der er i forskellige love, fx betalingstjenesteloven og kreditaftaleloven, en række oplysningskrav, og disse krav kan efter loven opfyldes ved at give forbrugeren/borgeren oplysningerne på papir eller andet varigt medium. For aftaler, der er omfattet af forbrugeraftaleloven, vil oplysninger som udgangspunkt ligeledes kunne gives på papir eller andet varigt medium.

Køb af parkeringsydelser via et betalingssystem til parkering er at anse som fjernsalg, jf. § 4 i forbrugeraftaleloven. Og de oplysningsforpligtelser der gælder, hvis der indgås en fjernsalgsaftale, kan opfyldes/meddeles forbrugeren på papir eller andet varigt medium, jf. lovens § 12, stk. 1. Forbrugeraftaleloven finder imidlertid ikke anvendelse på "aftaler, der indgås ved hjælp af vareautomater eller lignende automater", jf. § 2, stk. 1, nr. 2. En parkeringsautomat falder ind under denne kategori, og dermed ikke være omfattet af loven.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan der ikke siges at være en generel regel om, at papirkvittering altid kan afløses af en kvittering givet via et andet varigt medium. Typisk i dagligvarehandel må det gælde, at en kvittering skal gives på papir.

Da der i den konkrete forespørgsel var tale om et begrænset anvendelsesområde med relativt små beløb, og en række forbrugerbeskyttende love accepterer udbyderens valgfrihed mellem papir eller andet varigt medium, fandt Forbrugerombudsmanden, at der under disse omstændigheder kan være grunde, som taler for at kravet om en papirkvittering om nødvendigt kan fraviges. Dette betyder i så fald, at borgeren i stedet må tilbydes at få sin kvittering fx som en e-mail eller sms eller på en anden måde, som opfylder kravet om et varigt medium.

(Det bemærkes i øvrigt, at kravet om kontantbetaling i betalingstjeneste-lovens § 56 ikke finder anvendelse ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at udbyde kontantløsninger).