Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
15/09047

Lovgivning

  • 4

Affiliate links skulle markeres som reklame

En internettjeneste, som indeholdte anmeldelser, guides og andre artikler om et fagområde, skulle markere artikler med affiliate links som reklame i de tilfælde, hvor internettjenesten havde indgået en aftale om at indsætte affiliate links i artiklerne.

En internettjeneste, som indgik aftale om at henvise til annoncørers hjemmesider via affiliate links i artikler, ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af, om artiklerne skulle markeres som reklame.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at affiliate links er en markedsføringsmetode, hvor annoncører betaler tredjemand for at sende besøgende til annoncørernes hjemmesider via links. Betalingen til tredjemand kan fx ske, når besøgende klikker på linket, når der bliver foretaget et køb på annoncørens hjemmeside, eller der bliver foretaget en anden bestemt handling.

Hvis internettjenesten indgår en aftale om at linke til fx en annoncørs internetbutik i en artikel, så er der en kommerciel intention med linket og artiklen skal derfor markeres som reklame. Det er uden betydning, om internettjenesten indgår en aftale direkte med annoncøren eller med et bureau, som formidler kontakten mellem internettjenesten og annoncøren.

Hvis internettjenesten vælger at linke til en internetbutiks hjemmeside på eget initiativ, uden der er en kommerciel hensigt med linket, skal artiklen ikke markeres som reklame.