Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
08/08992

Lovgivning

  • 1
  • 3

Markedsføring af rynkecremer var ikke vildledende

Der forelå tilsyneladende videnskabelig dokumentation for, at en række rynkecremer virkede i forhold til rynker i ansigtet. Forbrugeombudsmanden fandt derfor ikke markedsføringen vildledende.

Et forbrugerprogram i fjernsynet henledte Forbrugerombudsmandens opmærksomhed en udsendelse, hvor der var blevet foretaget en test af forskellige rynkecremer. Testen viste imidlertid, at cremerne så godt som ikke havde nogen effekt. Da cremerne var blevet markedsført som rynkereducerende, udbad Forbrugerombudsmanden sig firmaernes dokumentation herfor.

Forbrugerombudsmanden forelagde firmaernes dokumentationsmateriale for Miljøstyrelsen. Styrelsen vurderede, at den tilsendte dokumentation for udsagn om rynkereduktion ved anvendelse af cremerne var baseret på testmetoder, der alle var acceptable ved vurdering af kosmetiske effekter i huden. Styrelsen vurderede endvidere, at der forelå dokumentation for, at cremerne havde en rynkereducerende effekt. Der var dog ikke foretaget en såkaldt blindtest, dvs. en undersøgelse af om almindelige fugtighedscremer havde den samme effekt som de særlige rynkecremer.

På denne baggrund fandt Forbrugerombudsmanden ikke, firmaernes markedsføring med de rynkereducerende egenskaber var vildledende i sig selv og i strid med markedsføringslovens vildledningsforbud jf. § 3, stk. 1. Forbrugerombudsmanden understregede dog samtidig vigtigheden af, at et reklamebudskab ikke lover mere end budskabet kan holde, jf. markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.