Afgørelse
Sagsnummer
Lovgivning
- 1
- Markedsføringsloven 2017 - gældende
Tvungen opdatering var ulovlig
Det var i strid med god markedsføringsskik, at en opdatering af et styresystem blev installeret hos forbrugere, selvom forbrugerne havde afvist opdateringen.
En udbyder af styresystemer tilbød de forbrugere, der havde installeret virksomhedens styresystem, en opdatering. Opdateringen blev tilbudt i et pop up-vindue.
Selvom forbrugerne lukkede pop op-vinduet med opdateringen og derved forventede, at opdateringen var afvist, blev opdateringen alligevel installeret.
Nogle forbrugere fik efterfølgende problemer med at bruge andre programmer, og andre mistede data, da installationen gik i gang.
Forbrugerombudsmanden vurderede, at det var i strid med god markedsføringsskik, at opdateringen blev installeret hos forbrugere, selvom forbrugerne havde afvist opdateringen.
Virksomheden ændrede styresystemet, så opdateringer kun sker efter forbrugerens ønske. Virksomheden tilbød endvidere at hjælpe forbrugere, der oplevede problemer med deres computer som følge af opdateringen.