Elkunde fik ikke medhold ved landsretten i en sag om regningsklage

Et elselskab havde faktureret en forbruger for et selvaflæst el- og vandforbrug på samlet kr. 107.000 over en periode på ca. 10 måneder. Det aflæste elforbrug var imidlertid langt højere, end det forbrug som forbrugeren de forudgående 6 år var blevet faktureret for. I alle årene havde forbrugeren foretaget selvaflæsning, der lå højere end et normalforbrug for en enlig.

Ved byretten havde forbrugeren fået medhold. Byretten havde bl.a. lagt til grund, at det aflæste og fakturerede forbrug vedrørte perioden på ca. 10 måneder, svarende til perioden mellem de seneste to selvaflæsninger.

Elselskabet ankede dommen og gjorde ved landsretten bl.a. gældende, at forbruget kunne vedrøre en længere periode og muligvis en periode på ca. 7 år, svarende til forbrugerens samlede lejeperiode i ejendommen.

Forbrugerombudsmanden optrådte i landsretten som mandatar for forbrugeren og gjorde bl.a. gældende i overensstemmelse med dommen fra byretten, at forbruget vedrørte perioden på ca. 10 måneder, og at et forbrug på 61.928 kWh over ca. 10 måneder var både uforklarligt og usandsynligt højt. Forbrugerombudsmanden gjorde i den forbindelse også gældende, at der var grundlag for at fastslå, at der ikke var sket fejlaflæsninger i de forudgående år.

Ved landsretten blev der afholdt syn og skøn. Skønsmanden udtalte, at der ikke kunne konstateres fejl ved elmåleren, og at det er usandsynligt, at der tidligere havde været fejl ved elmåleren (periodiske fejl), som nu ikke længere kunne konstateres. Skønsmanden udtalte også, at hvis det blev lagt til grund, at forbruget vedrørte perioden på ca. 10 måneder, kunne skønsmanden forklare indtil ca. halvdelen af det fakturerede forbrug. Hvis det derimod blev lagt til grund, at forbruget vedrørte perioden på ca. 7 år, kunne hele det fakturerede forbrug forklares, men der var stadig tale om et højt forbrug.

Landsretten valgte herefter – til forskel fra byretten – at lægge til grund, at forbruget vedrørte perioden på 7 år. Landsretten vurderede, at der ikke var indtrådt forældelse for noget af kravet, men landsretten fulgte Forbrugerombudsmandens synspunkt om, at der skulle ske en forholdsmæssig lineær fordeling af forbruget på de enkelte år og ved anvendelse af enhedspriserne for de enkelte år. På den baggrund nedsatte landsretten det samlede krav skønsmæssigt med ca. kr. 10.000, fra oprindeligt kr. 107.000 til ca. kr. 97.000.