Mindstekrav til nyvognsgarantier

”Mindstekrav til nyvognsgarantier” slår bl.a. fast, at det ikke må være et krav for nyvognsgarantiens opretholdelse, at reparationer og vedligeholdelse, der ikke er omfattet af garantien, skal ske på et autoriseret værksted og med anvendelse af originale reservedele.

1.

Forbrugerombudsmanden

 

”Mindstekrav til nyvognsgarantier” slår bl.a. fast, at det ikke må være et krav for nyvognsgarantiens opretholdelse, at reparationer og vedligeholdelse, der ikke er omfattet af garantien, skal ske på et autoriseret værksted og med anvendelse af originale reservedele.

Forbrugerombudsmanden

Nedenstående mindstekrav for nyvognsgarantier gælder for garantier udstedt for biler af mrk. Nissan købt den 1. januar 2002 eller senere. Nissan Motor Danmark A/S har dog tilkendegivet overfor Forbrugerombudsmanden, at man for garantier udstedt tidligere end 1.1.02 vil frafalde kravet om, at service og reparation af fejl og skader, der ikke er omfattet af garantien, skal udføres på autoriseret værksted ved brug af originale reservedele. Herudover vil man frafalde kravet om betaling for rustinspektioner.

For alle andre bilfabrikater finder mindstekravene anvendelse på nyvognsgarantier for biler købt den 1. januar 2003 eller senere.

 

2.

Mindstekrav for nyvognsgarantier

Medlemmerne af sammenslutningen De Danske Bilimportører skal overholde følgende mind- stekrav ved etablering af nyvognsgarantier:

  1. Garantigiver anbefaler, at bilen vedligeholdes af kvalificerede reparatører og i overens- stemmelse med retningslinjerne i bilens servicehæfte. Det er ikke et krav, at der anvendes autoriseret reparatør.
  2. Ved garantiarbejde eller anden form for gratis arbejde skal der anvendes autoriseret reparatør. Garantibetingelserne skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes kunden skal forholde sig i forbindelse med en nødsituation.
  3. Garantigiver er forpligtet til at udlevere specificerede service- og eftersynsplaner til de enkelte bilmodeller til uautoriserede reparatører på samme vilkår, som de udleveres til de autoriserede reparatører.
  4. Ved reklamation kan garantigiver kræve dokumentation for, at de anbefalede eftersyn er overholdt. Kunden skal sikre sig, at reparatøren stempler den serviceplan, der medfulgte ved købet af bilen. Har kunden glemt at få stempel, skal kunde sikre sig anden form for do- kumentation for, hvornår eftersyn er foretaget samt hvad der er foretaget i forbindelse med eftersynet. Dette skal ske i form af specificeret faktura eller lignende fra reparatøren.
  5. Kan garantigiver godtgøre, at en fejl er opstået eller forværret på grund af manglende ved- ligeholdelse i overensstemmelse med anbefalingerne i servicehæftet, herunder manglende efterlevelse af kravene til eftersyn og reparation eller på grund af dårligt arbejde udført af en uautoriseret reparatør, er garantigiver ikke forpligtet til at dække fejlen under garanti-
3.

Trafikskader

 

  1. Har bilen været ude for en trafikskade, skal kunden kunne oplyse om skadens omfang, datoen for reparation og navnet på det værksted, der har udført Garantigiver kan endvidere forlange, at kunden til beskrivelse af det udførte arbejde foreviser specificeret faktura, taksatorrapport eller lignende.
  2. Kan garantigiver godtgøre, at en fejl er opstået eller forværret på grund af en trafikskade eller på grund af dårligt arbejde udført af en uautoriseret reparatør i forbindelse med udbedring af skaden, er garantigiver ikke forpligtet til at dække fejlen under garantien.

 

4.

Reservedele m.v.

  1. Ved eftersyn og reparationer anbefales anvendt reservedele, der kvalitetsmæssigt svarer til de komponenter, der bruges eller blev brugt til samling af en ny bil af det pågældende mærke.
  2. Det er ikke et krav, at eftersyn og reparationer udføres med originale
  3. Garantigiver kan forlange, at kunden, til beskrivelse af hvilke uoriginale dele der er an- vendt, oplyser navnet på det værksted, der har udført eftersynet eller reparationen, og fo- reviser faktura eller lignende.
  4. Kan garantigiver godtgøre, at en fejl er opstået eller forværret på grund af brug af reservedele eller forbrugsdele, der ikke kvalitetsmæssigt svarer til originale dele, er garantigiver ikke forpligtet til at dække fejlen under garantien.
5.

Gennemtæringsgaranti

  1. Såfremt garantigiver stiller som krav for opretholdelse af en gennemtæringsgaranti, at kunden får foretaget jævnlige kontroleftersyn hos autoriseret reparatør, skal dette eftersyn foretages uden beregning.
  2. Garantigiver kan kræve, at undervogn og karosseri er rengjort på de områder, hvor det af hensyn til kontroleftersynet er nødvendigt. Er dette ikke tilfældet, kan rengøring foretages på kundens regning.
  3. Garantigiver kan kræve, at kunden for egen regning udbedrer skader opdaget ved de anbefalede kontroleftersyn, i det omfang udbedringen må henregnes til almindelig vedligeholdelse og ikke er omfattet af ordlyden af garantien.
  4. Garantien dækker ikke en gennemtæring, såfremt kontroleftersynene ikke udføres i henhold til det anbefalede, med mindre kunden kan godtgøre at gennemtæringen ikke er opstået eller forværret på grund af manglende kontroleftersyn.
6.

Garanti på udskiftede dele og reparationsarbejder

6.1     Betegnelsen garanti

Udover mindstekravene gælder dansk rets almindelige regler om brug af ordet garanti i markedsføringen. Mindstekravene træder i kraft med virkning for salg foretaget efter 1/1 2003.