Øvrige nyheder
Kom til Forbrugerombudsmandens informationsmøder i maj
Forbrugerombudsmanden inviterer til informationsmøder i Aalborg, Odense, Aarhus og København, hvor emnerne vil være markedsføring med miljøudsagn, prismarkedsføring, parkering og forbrugerkreditaftaler. Arrangementerne er gratis og finder sted i maj 2025.
Forbrugerombudsmanden holder informationsmøder i Aalborg, Odense, Aarhus og København om emnerne: markedsføring med brug af udsagn om bæredygtighed, miljø og klima, prismarkedsføring, parkering (regler om parkering på private parkeringspladser) og forbrugerkreditaftaler.
Informationsmødet retter sig navnlig til personer, der har med marketing at gøre, ejere/ledere samt advokater/jurister, men alle er meget velkomne.
Informationsmøderne finder sted:
- Aalborg den 7. maj kl. 14-17, Professionshøjskolen UCN, Hobrovej 85, 9000 Aalborg CHV, lokale 5.0.12
- Odense den 13. maj kl. 13-16, Syddansk Universitet, SDU Campusvej 55, Odense M, lokale U140
- Aarhus den 15. maj kl. 13-16, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C, Store Juridisk auditorie
- København den 26. maj kl. 13-16, Københavns Universitet, Chr. Hansen auditorie, Bartholinsgde 4A, 1355 København K, bygning 34 (indgang fra Øster Søgade 16-18 eller indgang fra Bartholinsgade 4-6)
Program
Programpunkterne er ens for alle informationsmøderne og forventes at vare ca. 3 timer i alt inkl. pauser.
- Velkomst og kort introduktion til Forbrugerombudsmanden (15 minutter)
- Virksomheders brug af udsagn om bæredygtighed, miljø og klima (45 minutter)
- Prismarkedsføring (45 minutter)
- Parkering (regler om parkering på private parkeringspladser) og forbrugerkreditaftaler (45 minutter)
Oplægsholderne er forbrugerombudsmand Torben Jensen og medarbejdere hos Forbrugerombudsmanden. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs eller i pauserne.
Der vil være 10 minutters pause mellem programpunkt 2 og 3 samt programpunkt 3 og 4, så det er muligt at deltage i dele af programmet.
Tilmelding
Det er gratis at deltage.
Tilmeld dig her for at deltage i Aalborg den 7. maj fra kl. 14.00-17.00
Tilmeld dig her for at deltage i Odense den 13. maj fra kl. 13.00-16.00
Tilmeld dig her for at deltage i Aarhus den 15. maj fra kl. 13.00-16.00
Tilmeld dig her for at deltage i København den 26. maj fra kl. 13.00-16.00
Frist for tilmelding er tre dage før de enkelte arrangementer finder sted.
Møderne bliver ikke live-streamet.
Via din tilmelding behandler vi personoplysninger om dig i form af navn og mailadresse med det formål at afholde arrangementet.
Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her