Forbrugerombudsmanden anker dom om negative renter

Forbrugerombudsmanden er ikke enig i den fortolkning af forbrugeraftalelovgivningen, som Sø- og Handelsretten har lagt til grund i sin dom i sagen om Jyske Banks opkrævning af negative renter. Forbrugerombudsmanden anker derfor dommen til Højesteret. Forbrugerombudsmanden vil samtidig anmode Højesteret om, at sagen forelægges for EU-domstolen.

Sø- og Handelsretten frifandt mandag 1. september Jyske Bank i sagen om opkrævning af negative renter i perioden december 2019 til og med september 2022. I september 2023 stævnede Forbrugerombudsmanden Jyske Bank for at få en juridisk afklaring af, om banken havde ret til at indføre og opkræve negative renter på en række privatkundekonti.

Sagen er principiel, fordi den vedrører spørgsmålet om, hvor præcist en bank skal beskrive sine muligheder for at ændre i aftaler med privatkunder uden først at have indhentet kundernes accept. Derudover angår den forståelsen af indlånsaftaler, herunder indlånsbegrebet og rentebegrebet på indlånsaftaler. Disse spørgsmål er også principielle. 

I februar i år afsagde den tyske højesteret (Bundesgerichtshof) fire domme, hvor fire tyske bankers opkrævning af negative renter i forbrugeraftaleforhold blev fundet ugyldige. Dommene er i vidt omfang baseret på Tysklands implementering af de EU-direktiver, som i Danmark er implementeret i den danske forbrugeraftalelovgivning. Dette er også en væsentlig årsag til, at Forbrugerombudsmanden anker sagen og vil anmode om at få den forelagt for EU-domstolen.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:

Det er vores opfattelse, at det ikke fremgik klart og tydeligt af Jyske Banks aftalevilkår, at kunderne risikerede at skulle betale negative renter på deres opsparingskonti. Jyske Bank kunne heller ikke antage, at kunderne godt vidste, at de kunne komme i en situation, hvor de skulle betale for at have deres penge stående i banken, for på det tidspunkt var det aldrig sket før, at banker opkrævede negative renter på opsparingskonti.

Sagen er principiel og kan få betydning for mange forbrugere og banker. Det gælder ikke mindst det vigtige juridiske spørgsmål om, hvor præcist en bank skal beskrive sine muligheder for at ændre i aftalerne uden kundernes accept. Det er min vurdering, at Jyske Banks ensidige ændringsklausuler i realiteten var ubegrænsede, vilkårlige og reelt umulige at gennemskue for forbrugerne.

Vi har i beslutningen om at anke også lagt stor vægt på dommene fra den tyske højesteret. Eftersom sagen i stort set hele sit omfang handler om EU-harmoniserede regler og grundlæggende aftaleretlige principper, bør Højesteret i Danmark gives lejlighed til at afklare, om implementeringen af disse regler skal fortolkes anderledes over for danske forbrugere, end de bliver over for tyske forbrugere.

Lovgrundlag:

Fortolkning af aftaler

I dansk ret gælder der en række lovbestemte og ulovbestemte regler og principper for, hvordan aftaler skal fortolkes i tilfælde af tvivl mellem parterne, fx fordi ordlyden er tvetydig eller uklar.

For det første gælder det, at aftaler og vilkår skal fortolkes og forstås under hensyntagen til den kontekst, som aftalen er indgået i.
I forbrugeraftaler gælder endvidere, at den fortolkning, der er mindst byrdefuld for forbrugeren, skal lægges til grund, når der er fortolkningstvivl, ligesom uklare, upræcise eller tvetydige aftalevilkår fortolkes imod den, der har formuleret dem.

I forbrugeraftaleforhold følger dette også af aftalelovens § 38 b, stk. 1, hvorefter aftalevilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling (standardvilkår), skal fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren.

Ensidig ændring af aftaler

Hvis en virksomhed vil ændre i en allerede indgået aftale med forbrugere, fx ved at ændre prisen, kræver det efter de almindelige aftaleretlige regler, at der indgås en ny aftale om ændringerne. Ændringer kræver altså som udgangspunkt forbrugerens forudgående og aktive accept.

Det aftaleretlige udgangspunkt kan dog fraviges ved aftale. En virksomhed kan derfor aftale med forbrugeren, at virksomheden får ret til at foretage ensidige ændringer på nogle nærmere angivne betingelser.

Vilkår, der fraviger de deklaratoriske regler, der gælder i dansk ret, til skade for forbrugeren, vil imidlertid være ugyldige, hvis de er urimelige.

Sådanne standardvilkår skal desuden være udarbejdet på en klar og forståelig måde af virksomheden, jf. aftalelovens § 38 b, stk. 2. Det betyder bl.a., at erhvervsdrivende skal udarbejde deres standardvilkår på en måde, der gør det muligt for forbrugerne at forudse de økonomiske konsekvenser ved at indgå aftalerne med de erhvervsdrivende.

God skik for finansielle virksomheder

Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, eller andet vederlag være klart fremhævet i aftalen og indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, ligesom vilkårene ikke må give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Særlige regler for indlån, basale betalingskonti og basale indlånskonti

Pengeinstitutter er eneberettiget til at modtage indlån fra offentligheden, jf. lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 2. Efter forarbejderne til bestemmelsen er indlån indskud, der skal tilbagebetales i sin helhed af modtageren af indlånet uanset dennes økonomiske stilling.
Efter lov om betalingskonti §§ 9 og 11, skal et pengeinstitut tilbyde en forbruger en basal betalingskonto med en række funktioner, som forbrugeren skal kunne gøre brug af i ubegrænset omfang, og pengeinstituttet må højest kræve et rimeligt gebyr, jf. lov om betalingskonti § 12, stk. 1. En ”indlånsrentesats” er ifølge lovens § 2, nr. 2, en rente, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på basale betalingskonti.

Efter § 15, stk. 5, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal pengeinstitutter tilbyde private kunder en basal indlånskonto vederlagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kroner om året. Gebyret reguleres én gang årligt efter nettoprisindekset.

De tyske højesteretssager

Den tyske højesteret (Bundesgerichtshof) har udgivet en pressemeddelelse om de fire sager, som blev afgjort den 4. februar 2025. Pressemeddelelsen er kun udgivet på tysk, men den kan findes her, hvor man også kan finde links til de fire domme. 

Pressekontakt:

Kontakt Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.