Forbrugere snydes stadig i stort omfang af danskklingende netbutikker

Forbrugerombudsmanden advarer mod tvivlsomme netbutikker, fordi Forbrugerombudsmanden fortsat modtager klager over netbutikker, der ikke leverer de varer, som de lover, men varer i markant dårligere kvalitet. Oftest er det muligt at returnere varerne, men da varerne skal returneres til selskabernes lager i udlandet, koster returnering næsten det samme som selve varerne. 

Netbutikkerne reklamerer ofte på sociale medier og hedder noget med relation til Danmark - som johansenmode.dk, pedersen-butik.dk eller elinakobenhavn.com. Men når forbrugerne forsøger at returnere deres varer, mødes de med standardsvar om, at varen skal sendes retur til udlandet for egen regning – eller at de kan få et værdibevis i stedet for pengene tilbage.

Hjemmesidernes opsætning og betalingsmoduler kan se legitime ud ved første øjekast. Sproget er dansk, og priserne er oplyst i danske kroner. Men der mangler ofte oplysninger om virksomheden bag hjemmesiden, som fx et CVR-nummer eller en adresse. Aftalevilkårene fremstår måske, som om de er maskinoversat. 

Forbrugerombudsmanden videresender klagerne til politiet, da der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan være tale om bedrageri. 

Forbrugerombudsmand, Torben Jensen, siger:

Det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod svindel fra falske netbutikker. Selv når én svindelbutik lukkes, oprettes der blot en ny side under et andet navn. Derfor er det nødvendigt, at forbrugerne får gode vaner, når de handler på nettet – og bruger et par minutter på research, inden de gennemfører et køb fra en hjemmeside, de ikke kender.

Nye tendenser i 2025

De falske webshops er blevet mere avancerede. I dag møder vi bl.a.:

• Hjemmesider, der bruger AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder.
• Svindlere, der misbruger kendte logoer og mærkningsordninger for at virke troværdige.
• Autogeneret CVR-nummer, der enten er fiktivt eller henviser til et selskab, der intet har med hjemmesiden at gøre.
• Hjemmesider, der skjuler deres domæneinformation, så det er sværere at undersøge, hvem der står bag.

Gode råd, hvis du handler i netbutikker, som du ikke kender:

• Undersøg hjemmesiden nærmere, hvis stort set alle varer er på tilbud, eller hvis priser er skæve beløb såsom 186,72 kroner. Virker prisen for god til at være sand, så er den det formentlig også. Skæve beløb kan indikere, at priserne er maskinoversatte beløb fra en fremmed valuta.
• Kig på sproget. Nogle af hjemmesideteksterne fremstår på hæderligt dansk, mens nogle bærer tydeligt præg af at være maskinoversat.
• Tjek netbutikkens CVR-nummer og adresse. Netbutikker har pligt til at oplyse deres CVR-nummer, registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsoplysninger, selskabets fysisk adresse, samt en e-mailadresse, der gør det muligt at komme direkte i kontakt med virksomheden. Du kan undersøge, om CVR-nummeret matcher den pågældende virksomhed på www.virk.dk.
• Undersøg, hvem der ejer hjemmesiden. Du kan undersøge hjemmesidens ejer på www.punktum.dk for .dk-domæner og www.who.is for .com-domæner.
• Kig på netbutikkens handelsbetingelser. På nogle af de dansksprogede hjemmesider, Forbrugerombudsmanden har modtaget klager over, står det langt nede i handelsbetingelserne, at varerne skal returneres til deres hovedlager i udlandet.
• Søg eventuelt netbutikken frem via en søgemaskine for at se, om andre forbrugere advarer om svindel. Og vær opmærksom på falske, overdrevne eller identiske positive anmeldelser.
• Hvis netbutikken aldrig sender varen, hvis der trækkes et højere beløb end aftalt, eller hvis du har udnyttet din fortrydelsesret, før varen er leveret, kan du kontakte din bank og anmode om at få pengene tilbage via de såkaldte charge back-regler. Du kan læse mere om charge back på Forbrugerombudsmandens hjemmeside via dette link.
• Du kan læse om sikker nethandel på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, forbrug.dk, via dette link.