Afgørelse
Sagsnummer
21/12221
Lovgivning
- Aftaleloven
- § 38 b
- § 38 c
- § 36
- Markedsføringsloven 2017 - gældende
- 3, stk. 1
- 5
- 6
Et elselskabs markedsføring og indførsel af et nethåndteringsgebyr var ulovlig
Forbrugerombudsmanden vurderede, at et elselskabs markedsføring af elprodukter på deres hjemmeside var vildledende, da et uundgåeligt nethåndteringsgebyr ikke var indregnet i prisen på elabonnementet. Derudover var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at elselskabet ikke havde haft det fornødne aftaleretlige grundlag til at indføre nethåndteringsgebyret for eksisterende kunder, da gebyret blev indført på baggrund af et ugyldigt aftalevilkår.
Forbrugerombudsmanden blev af egen drift opmærksom på, at elselskabet markedsførte deres elprodukter med en elabonnementspris ekskl. skatter, afgifter og et nethåndteringsgebyr på deres hjemmeside.
Elselskabet oplyste, at de indførte nethåndteringsgebyret den 1. april 2016, hvor man overgik til engrosmodellen for at synliggøre over for forbrugerne, at en række opgaver blev flyttet fra netselskaberne til elselskaberne, som medførte en række nye omkostninger for elselskaberne, herunder IT- og administrative omkostninger. Ifølge elselskabet dækkede gebyret også omkostninger relateret til sikkerhedsstillelser over for netselskaberne med henblik på at sikre netselskabernes betaling af de selvsamme afgifter, som elselskabet opkrævede på vegne af staten.
Ift. elselskabets markedsføring af nethåndteringsgebyret var det elselskabets vurdering, at nethåndteringsgebyret havde været eksplicit nævnt i markedsføringen.
Ift. varslingen af indførslen af et nethåndteringsgebyr havde elselskabet svært ved at identificere det pågældende varsel på grund af udskiftning af mailservere. Elselskabet fandt dog via webarkiv, at der har været sendt individuelt skriftligt materiale ud pr. mail til deres kunder om ændringerne. Det fremgik bl.a. af mailen, som formodentlig var sendt til de daværende kunder, at de nye regler på elmarkedet betød, at forbrugeren ville fortsætte som kunde elselskabet, og at kunden forsat ville få sin strøm, som vedkommende plejede. Det fremgik også af mailen, at som følge af de nye regler på el-markedet havde elselskabet tilpasset deres leveringsbetingelser med et link til elselskabets hjemmeside.
Markedsføringen af nethåndteringsgebyret
Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at nethåndteringsgebyret var et uundgåeligt gebyr, som udgjorde en del af det elabonnement, som forbrugeren skulle betale som kunde hos elelselskabet, da både elabonnementet og nethåndteringsgebyret blev opkrævet med et fast beløb pr. måned hos den enkelte forbruger. Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en udskilning af nethåndteringsgebyret fra elabonnementet ville kunne give forbrugerne det indtryk, at elselskabts produkt var billigere, end det reelt var.
Det var således ikke tilstrækkeligt klart for forbrugerne, at der oveni elabonnementet, som fremgik af markedsføringen af elselskabets elprodukter på deres hjemmeside, skulle tillægges et nethåndteringsgebyr, hvilket gjorde det vanskeligt for forbrugeren at gennemskue den samlede pris for produktet.
Det var derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at en udskilning af nethåndteringsgebyret fra elabonnementet på deres hjemmeside var vildledende og i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, nr. 6, sammenholdt med § 8, stk. 1.
Forbrugerombudsmanden oplyste desuden, at det ikke var korrekt, når elselskabet oplyste, at elselskabet opkrævede betaling for afgifter på vegne af staten. Det fremgår af elforsyningslovens § 72b, at elselskaber køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet, og fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet, herunder elafgifter.
Forbrugerombudsmanden afsluttede den markedsføringsretlige del af sagen med at indskærpe markedsføringslovens forbud mod vildledning over for elselskabet.
Forbrugerombudsmanden anmodede endvidere elselskabet om at ændre deres prisoplysninger, således at nethåndteringsgebyret blev indregnet i elabonnementsprisen, så nethåndteringsgebyret fremadrettet blev oplyst som en del af elabonnementsprisen på deres hjemmeside.
Da elselskaber sælger el som et samlet produkt til forbrugeren, var det endvidere Forbrugerombudsmandens opfattelse, at samtlige priselementer skulle fremgå med samme skriftstørrelse som prisen for deres elabonnement i markedsføringen af deres elprodukter. Dertil kommer, at strømprisen inklusiv skatter og afgifter samt netbetalingen og måden hvorpå netbetalingen beregnes, skulle oplyses i nær tilknytning til det oplyste elabonnement og lige så klart og med samme skriftstørrelse som elabonnementet.
Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugere, som orienterede sig på elselskabets hjemmeside, ville kunne få det urigtige indtryk, at de af elselskabets markedsførte priser for elabonnementet udgjorde den samlede pris på elselskabets elprodukter.
Det aftaleretlige grundlag for nethåndteringsgebyret
Elselskabet oplyste, at det kun var et fåtal af de kunder, som var kunder på tidspunktet for indførslen af nethåndteringsgebyret den 1. april 2016, som fortsat var kunder hos elselskabet i dag. Derudover havde størstedelen af deres kunder modtaget en ny aftale siden 1. april 2016.
Samlet set gav ændringsvilkåret i elselskabets leveringsbetingelser, der var gældende den 1. april 2016, elselskabet en helt ubegrænset ret til at foretage ændringer i leveringsbetingelserne. Vilkåret beskrev processen for, hvordan elselskabet ville varsle ændringerne, men vilkåret indeholdt ingen vejledning om, hvilke typer af ændringer, der kunne forekomme, og i hvilke situationer, ændringerne kunne forekomme, ligesom vilkåret ikke indeholdt krav om, at kunderne havde ret til at opsige aftalen, hvis de ikke accepterede ændringerne.
Da ændringsretten var ubegrænset, ubegrundet og uspecificeret, havde kunden ikke mulighed for på baggrund af klare og forståelige kriterier at gøre sig bekendt med ændringsvilkårets omfang samt at forudsige vilkårets konsekvenser for aftaleforholdet. Vilkåret opfyldte derfor ikke gennemsigtighedskravet i aftalelovens § 38 b, stk. 2, og artikel 5 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler sammenholdt med præambelbetragtning 20. Dette var et væsentligt argument for, at ændringsbestemmelsen var urimelig efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i førnævnte direktiv om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
Efter de almindelige aftaleretlige regler har en erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke mulighed for ensidigt at ændre i en aftale. I medfør af elselskabets ændringsvilkår måtte forbrugeren imidlertid tåle, at elselskabet uden begrundelse kunne ændre samtlige aspekter af aftalen uden forbrugerens forudgående samtykke. Ændringsvilkåret forringede således forbrugerens retstilling væsentligt i forhold til det aftaleretlige udgangspunkt.
At elselskabets privatkunder ikke blev indrømmet en ret til at opsige aftalen, inden nethåndteringsgebyret trådte i kraft, førte også til, at ændringen var urimelig.
Det var således Forbrugerombudsmandens vurdering, at elselskabets ændringsvilkår bevirkede en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, og at det ville være stridende mod hæderlig forretningsskik at gøre aftalevilkåret gældende.
Ændringsvilkåret udgjorde derfor et urimeligt aftalevilkår, der kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36.
Ændringsvilkåret gav derfor ikke elselskabet hjemmel til ensidigt at foretage ændringer i de aftaler, der var underlagt leveringbetingelserne, fx ved at indføre et nyt gebyr eller at forhøje et eksisterende gebyr.
Indførelsen af nethåndteringsgebyret den 1. april 2016 skete således uden gyldig hjemmel i aftalen. Derfor havde de forbrugere, som allerede var kunder hos elselskabet på tidspunktet for indførslen af nethåndteringsgebyret, ikke været forpligtet til at betale gebyret.
Da elselskabet havde anvendt et urimeligt aftalevilkår i sine leveringsbetingelser, havde elselskabet herved også handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.
Elselskabet havde også overtrådt markedsføringslovens § 16, stk. 1, da vilkåret formelt fandt anvendelse på ændringer af eksisterende gebyrer eller opkrævning af nye gebyrer, og da ændringsvilkåret ikke beskrev betingelserne for, hvornår disse ændringer kunne ske.
Dertil kommer, at selv hvis elselskabet havde haft gyldig hjemmel til at foretage aftaleændringer ved negativ aftalebinding, ville forbrugeren alligevel ikke være bundet af gebyret, fordi gebyret ikke var beskrevet i varslingsmailen eller det vedhæftede materiale, der blev sendt ud til kunderne. Hvis elselskabet i forbindelse med varslingen i april 2016 foretog andre aftaleændringer end indførelsen af gebyret, som forringede forbrugernes retstilling, var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at forbrugerne heller ikke var bundet af disse ændringer.
Fsva. de forbrugere, der er blevet kunder hos elselskabet efter 1. april 2016, havde elselskabet oplyst, at disse havde betalt nethåndteringsgebyret fra kundeforholdets påbegyndelse. På den baggrund var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at gebyret fsva. disse kunder ikke var indført på baggrund af en ugyldig ændringsbestemmelse i aftalen mellem forbrugeren og elselskabet. Forbrugerombudsmanden behandlede ikke spørgsmålet, om gebyret var gyldigt aftalt med disse forbrugere.