Forsikringsselskab kunne indtræde i forbrugernes betalingsaftaler i forbindelse med en koncernintern fusion mellem helejede datterselskaber

Et forsikringsselskab planlagde en koncernintern fusion af to helejede datterselskaber, som begge udbød forsikringsydelser. I forbindelse med fusionen ønskede forsikringsselskabet at overdrage det ophørende selskabs forsikringsbestand, herunder forbrugernes forsikringsaftaler og dertilhørende betalingsaftaler, til det fortsættende selskab.

Selskaberne oplyste, at en overdragelse af forsikringsselskabets forsikringsbestand forudsatte myndighedsgodkendelse hos henholdsvis Finanstilsynet og Finansinspektionen, idet der var tale om en grænseoverskridende fusion af forsikringsselskaber. 

Selskaberne oplyste desuden til Forbrugerombudsmanden, at den forestående fusion ikke ville medføre nogen ændringer eller forringelser i forbrugernes forsikringsaftaler, herunder i selve forsikringsydelsen, forsikringsvilkårene og præmiens størrelse. 

Det følger af betalingslovens § 82, at betalere skal give samtykke til gennemførelse af betalingstransaktioner. Det gælder både til enkeltstående og løbende betalingstransaktioner.

En betalingsmodtager må derfor kun foretage træk via Betalingsservice og andre automatiske løsninger til betaling af regninger, hvis betalerne har givet samtykke til, at den pågældende betalingsmodtager iværksætter betalingstransaktioner. 

For forbrugere såvel som for erhvervsdrivende er det en grundlæggende forudsætning for at have kontrol med egen formue og egne midler, at man har kontrol over, hvem der har adgang til at foretage hævninger på ens konto. Det er derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at et samtykke givet i en betalingsaftale kun omfatter betalingstransaktioner iværksat af den betalingsmodtager, som betalingsaftalen angår. 

En betalingsaftale udgør en separat aftale og er ikke omfattet af den underliggende aftale om levering af en vare eller tjenesteydelse mod betaling. Overdragelse af kravet på betaling for en vare eller tjenesteydelse er således ikke i sig selv en overdragelse af selve betalingsaftalen, dvs. adgangen til at iværksætte betalingen fra forbrugerens konto. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at en forbrugers betalingssamtykke ikke ensidigt kan overdrages til en anden/ny betalingsmodtager. I stedet må der indhentes samtykke hertil fra betaleren, hvis erhververen af kravet også ønsker at overtage overdragerens adgang til at iværksætte betalinger fra forbrugerens konto. 

Sagen omhandlede imidlertid den særlige situation, hvor der i henhold til lovregulering og myndighedsgodkendelse skulle gennemføres en fusion af to helejede søsterselskaber, således at samtlige aktiver og passiver overdrages, og det fortsættende selskabs nye ejer fuldstændig indtræder i alle virksomhedens rettigheder og forpligtelser. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at selskabsloven i det tilfælde hjemler den succession, som ellers i henhold til betalingsloven ville kræve nyt samtykke fra betaleren. 

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at denne fortolkning forudsætter, at forbrugerens aftaleforhold består i sin helhed, således at forbrugerens retstilling ikke på nogen måde forringes i forbindelse med fusionen. 

For at sikre forbrugernes kontrol over, hvem der har adgang til at foretage hævninger på deres konto, er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at det er en forudsætning for, at forbrugernes betalingsaftalerne kan indgå i fusionen, at forbrugerne orienteres på en tilstrækkelig klar og tydelig måde, således at forbrugerne kan tage stilling til, hvorvidt forbrugeren vil tillade denne nye betalingsmodtager at iværksætte betalinger på forbrugerens konto, eller om forbrugeren vil tilbagekalde sit samtykke, og i denne forbindelse vælge en anden betalingsform.

Forbrugerombudsmanden vurderede på denne baggrund, at de betalingsaftaler, som forbrugerne havde indgået med det ophørende forsikringsselskab kunne indgå i fusionen, således, at det fortsættende forsikringsselskab kunne overtage retten til at trække præmiebetalingerne på forbrugerens betalingskonto, når det fortsættende forsikringsselskab overtog forpligtelsen til at levere den aftalte ydelse til forbrugeren, i dette tilfælde forsikringsdækningen.

Forbrugerombudsmanden lagde i sin vurdering vægt på,

i.    at der var tale om en koncernintern fusion, 
ii.   at der var tale om en fusion mellem to søsterselskaber, der var 100 % ejet af det samme moderselskab, 
iii.  at der var tale om en fusion omfattet af selskabsloven, hvor princippet om universalsuccession finder anvendelse, 
iv.  at fusionen ikke på nogen måde ændrede på forbrugernes retstilling, idet både forsikringsydelsen, vilkårene og præmien ville forblive de samme, og 
v.   at forbrugerne blev orienteret individuelt om fusionen ved orienteringsbreve