Betalingsaftaler kan ikke overdrages automatisk ved kreditorskifte

På baggrund af en henvendelse fra en brancheforening har Forbrugerombudsmanden vurderet, hvorvidt automatisk overdragelse af betalingsaftaler i forbindelse med kreditorskifte af erkendt gæld er i overensstemmelse med betalingslovens § 82.

En forbruger indgår en betalingsaftale med en virksomhed, når forbrugeren giver samtykke til, at virksomheden kan iværksætte betalinger på forbrugerens konto. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at disse betalingsaftaler ikke automatisk følger med, når virksomheden overdrager sine kundeaftaler til en anden virksomhed.

Da det er grundlæggende for en forbruger at vide, hvem der har adgang til at trække penge på forbrugerens konto, er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at et samtykke til en betalingsaftale kun omfatter betalingstransaktioner iværksat af den betalingsmodtager, som forbrugeren har givet sit samtykke til.

Såfremt en ny virksomhed overtager en kundeaftale, skal den nye virksomhed derfor have nyt samtykke fra forbrugeren, for at kunne trække betalinger automatisk fra forbrugeres konti. Ellers må virksomheden sende et girokort eller opkræve betalingen på anden måde.

Tilsvarende må et inkassoselskab, som overtager en gældspost fra en virksomhed eller et andet inkassoselskab, ikke selv fortsætte med at iværksætte automatiske betalinger fra skyldnerens konto. Inkassoselskabet skal ligeledes bede om skyldnerens samtykke, før det kan trække de fremtidige månedlige ydelser automatisk. Betalingstransaktioner iværksat uden en ny betalingsaftale er uautoriserede transaktioner, jf. betalingslovens § 82.

Ifølge betalingslovens § 82, stk. 2, skal et samtykke til gennemførelse af betalingstransaktioner meddeles i den form, der er aftalt mellem betaleren og dennes udbyder. Forbrugerens samtykke skal således indhentes i overensstemmelse med forbrugerens rammeaftale om den pågældende betalingstjeneste.

Forbrugerombudsmanden modtog også en henvendelse om en påtænkt ændring af vilkårene for brug af Betalingsservice.

Da forbrugerens samtykke til en betalingstransaktion har væsentlig betydning for forbrugeren, er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at samtykket ikke kan gives passivt eller stiltiende.

Efter Forbrugerombudsmandens vurdering vil et vilkår i en rammeaftale om, at en forbrugers samtykke til en betalingstransaktion skulle kunne ”overdrages” til en anden kreditor, uden at forbrugeren giver sit samtykke hertil, eller at et samtykke skulle kunne gives stiltiende, udgøre urimelige aftalevilkår efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36.