Virksomhed havde overtrådt betalingslovens regler om udbetaling af restværdi og oplysningsforpligtelser

Forbrugerombudsmanden havde fået flere klager i relation til en virksomheds vilkår og handelspraksis. Virksomheden udstedte kort til betaling af offentlig transport, hvor brugerne kunne indsætte penge. Flere forbrugere klagede over, at det var besværligt at få udbetalt restværdien på kortene. Derudover var flere forbrugere ikke klar over, at deres kort udløb, eller hvornår det ville udløbe.

Værdien på kortene var ifølge Forbrugerombudsmanden omfattet af definitionen på elektroniske penge i § 7, nr. 6, i betalingsloven, da kortene kunne anvendes til betaling hos andre end udstederen. Derudover udgjorde kortene betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse, jf. betalingslovens § 5, nr. 15, da de kun kunne anvendes til at erhverve et begrænset antal tjenesteydelser. 

Indehavere af elektroniske penge kan kræve værdien udbetalt i gyldighedsperioden og i op til et år efter udløbet af gyldighedsperioden. Det følger af betalingslovens § 96, stk. 2.

Det følger af betalingsloven § 96, stk. 4, at udstedere af elektroniske penge kun kan kræve et gebyr i forbindelse med udbetalingen, hvis dette fremgår af aftalen, og hvis der kræves udbetaling inden de elektroniske penges udløb eller mere end et år efter udløb. Et eventuelt gebyr skal svare til de faktiske omkostninger for udstederen af elektroniske penge, medmindre omkostningerne er uforholdsmæssigt høje, jf. § 96, stk. 5.

Virksomheden udstedte blandt andet kort til betaling af offentlig transport, som var anonyme, dvs. enhver kunne købe et kort og indsætte penge på det uden at oplyse navn, adresse mv. Restværdien på kortene kunne kun udbetales ved få udvalgte salgssteder, hvorimod kortene blev udstedt hos et stort antal salgssteder landet over. Derudover krævede virksomheden udfyldning af en blanket, som besværliggjorde udbetalingen, særligt for turister, samt medførte, at det ikke var muligt at forblive anonym. Det fremgik også af virksomhedens vilkår, at de tog et gebyr for udbetaling af restværdien.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at denne udbetalingspraksis var i strid med betalingslovens § 96 samt god markedsføringsskik. Virksomheden oplyste til Forbrugerombudsmanden, at man fremover ville kunne få udbetalt restværdien indtil et år efter udløb ved alle salgssteder, og at de ikke tog gebyr for udbetalingen.

Udbydere af betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse, jf. betalingslovens § 5, nr. 15, er underlagt oplysningsforpligtelsen i betalingslovens § 72. Ifølge denne bestemmelse, skal udbyderen ved indgåelse af aftalen meddele forbrugeren en række oplysninger på varigt medium, herunder udbyderens navn, adresse og e-mailadresse og varigheden af aftalen.

Kortene til betaling af offentlig transport udløb efter fem år, og herefter kunne et kort ikke længere anvendes, selvom der var et indestående på kortet. Forbrugere kunne hverken på kortet eller kvitteringen se, hvornår kortet udløb. Flere forbrugere klagede over, at de ikke kunne få nogen forklaring på, hvorfor deres kort pludselig ikke virkede.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden havde handlet i strid med betalingslovens § 72 ved ikke at give forbrugerne oplysninger om blandt andet gyldighedsperioden på varigt medium før indgåelse af aftalen. Virksomheden oplyste, at de fremadrettet ville påtrykke udløbsdatoer på kortene samt udlevere de væsentligste vilkår på varigt medium, såsom et papirdokument eller en e-mail.