Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
13/13419

Lovgivning

  • 8
  • 18
  • 19
  • 33

Onlineauktioner skal oplyse forbrugere om fortrydelsesret

En undersøgelse af en række onlineauktioner viste, at flere af de erhvervsdrivende ikke oplyste tilstrækkeligt om forbrugerens fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven. Forbrugerombudsmanden indskærpede i den forbindelse reglerne over for en erhvervsdrivende.

Efter forbrugeraftalelovens §§ 18 og 19 har forbrugere 14 dages fortrydelsesret ved køb af varer via internettet. Reglen er præceptiv i forbrugerforhold, jf. § 33 i forbrugeraftaleloven, dvs. at det ikke kan aftales, at der ikke er fortrydelsesret, eller at fortrydelsesretten er kortere end 14 dage.

En hjemmeside, der udbød maskiner på onlineauktioner, opfyldte ikke det forudgående oplysningskrav herom, der følger af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 9. Efter bestemmelsen skal den erhvervsdrivende, inden der indgås en aftale om en vare ved fjernsalg, på en klar og forståelig måde give forbrugeren oplysning om, hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser, tidsfrist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten gældende, jf. § 20, samt den standardfortrydelsesformular, der er angivet i bilag 3 til loven.

Efter dialog med den erhvervsdrivende blev auktionsbetingelserne ændret på hjemmesiden.