Abonnementsbaseret samhandelsplatform med muligheder for tilkøb af særlige tjenester

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at et abonnementsbaseret samhandelsnetværk til afsendelse og modtagelse af elektroniske forretningsdokumenter, og hvor brugeren via sit log-in til kontoen kunne tilkøbe særlige tjenester, er et betalingssurrogat.

Det var bl.a. oplyst, at platformen kunne bruges af såvel erhvervsdrivende som private. En profil på hjemmesiden var gratis at have og oprette. En kundes adgang til platformen krævede log-in samt brug af adgangskode, som blev tildelt ved oprettelsen som bruger.

Kundens brug af platformen var betinget af ”fortsat abonnement på relevante services samt betaling af relevante løbende ydelser i henhold til den til enhver tid gældende prisliste”. Løbende ydelser for abonnementer ville blive faktureret månedsvis forud. Løbende ydelser baseret på kundens faktiske forbrug eller forbrug, der overstiger grænsen for et abonnement, ville blive trukket på kundens konto og blive faktureret månedsvis bagud. Kunden var forpligtet til at holde en positiv saldo på sin konto.

Dette skulle forstås på den måde, at en brug af platformen var betinget af tegning af abonnement, og at der herudover var mulighed for at tilkøbe services (”brug”), som skulle betales særskilt bagud hver måned ved træk på brugerens konto.

I lovforarbejderne til § 102, stk. 1, nr. 2, lovforslag nr. L 119, fremsat den 28. januar 2009 af økonomi- og erhvervsministeren, fremgår det bl.a.:

”Giver en kode alene adgang til en funktion, for eksempel en database, men uden at der i den forbindelse sker en afregning for brugen, vil dette system ikke falde ind under lovforslagets område. Det vil dog være tilfældet, hvor koden ikke alene giver adgangen, men også benyttes til en debitering af brugeren, for eksempel for den tidsperiode systemet anvendes.”

Forbrugerombudsmanden tilkendegav som sin opfattelse, at dette indebærer, at koder, der benyttes til at få adgang til tjenester på en hjemmeside, som kan benyttes, når der er tegnet et abonnement til en fast månedlig pris uanset forbruget af tjenesterne, ikke kan betragtes som et betalingssurrogat omfattet af betalingstjenesteloven. Er der imidlertid mulighed for ved brug af samme hjemmeside og den hertil knyttede personlige kode at tilkøbe sig tjenester, som der skal betales særskilt for, eller der sker afregning/betaling for en brug, som overstiger en fastsat grænse for et abonnement, vil denne funktion og brug falde ind under betalingstjenestelovens definition af et betalingssurrogat.

Under henvisning hertil må samhandelsplatformens særlige betalingsfunktioner i relation til tjenester, som kan tilkøbes, og som ikke er indeholdt i prisen for et abonnement, karakteriseres som et betalingssurrogat med en personlig kode, da der er tale om et elektronisk system, som kan benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser, jf. § 102, stk. 1, nr. 2. Betalingssurrogatet må samtidig karakteriseres som forudbetalt, jf. § 102, stk. 2.