Bank gav kompensation i sager angående investering i risikable virksomhedsobligationer indenfor rammerne af formueplejeaftaler

I 2013 indgik Forbrugerombudsmanden og et pengeinstitut forlig i en sag, der vedrørte en stor gruppe kunder, som havde formueplejeaftaler med lav eller moderat lav risiko, og som havde tabt penge på, at banken havde investeret deres midler i Scandinotes og Kalvebod obligationer. Forliget indebar, at de berørte kunder fik tilbudt en kompensation, der dækkede 80 % af deres tab.

Forhandlingerne om den udenretlige løsning skete sideløbende med behandlingen af de 22 retssager, som Forbrugerombudsmanden havde anlagt mod banken på vegne af en række af disse bankkunder. Kunderne havde alle fået medhold i Pengeinstitutankenævnet i, at banken havde investeret for mange af deres midler i Scandinotes og Kalvebod obligationer i forhold til den risikoprofil, som de havde aftalt, og at banken derfor havde handlet i strid med formueplejeaftalerne.

Scandinotes og Kalvebod er virksomhedsobligationer, som var udstedt med sikkerhed i ansvarlige lån ydet til en række mindre og mellemstore danske banker. For så vidt angår Scandinotes var disse rubriceret i trancher, således at junior tranchen skulle bære alle tab før mezzanine tranchen, som skulle bære alle tab før senior tranchen. I forbindelse med, at flere af de låntagende banker gik ned, opstod der store tab på obligationerne.

Højesteret traf i efteråret 2012 en afgørelse om samme problemstilling, hvor en kunde fik medhold i, at banken i forhold til hendes risikovillighed havde investeret en for stor andel af hendes midler i disse værdipapirer. Højesteretsdommen angav dog ikke de konkrete grænser for, hvor stor en andel der kunne investeres i disse værdipapirer i forhold til risikoprofilen.

For at undgå langstrakte retssager med henblik på fastlæggelse af sådanne grænser, blev der i stedet mellem Forbrugerombudsmanden og banken udarbejdet en generel udenretlig løsningsmodel, som de enkelte sager kunne forliges efter.

Kompensation blev tilbudt til dem, som havde formueplejeaftaler med lav risikovillighed og kunder med en formueplejeaftale med middel risikovillighed, som imidlertid i henhold til Pengeinstitutankenævnets praksis kunne omklassificeres til lav risikovillighed. Dette var bl.a. tilfældet, hvis der i formueplejeaftalen skriftligt og specifikt havde været aftalt en lavere aktieandel, end risikoklassificeringen ellers gav mulighed for.

Tabet blev opgjort som differencen mellem obligationernes anskaffelsespris, ekskl. handelsomkostninger, og kursværdien den 21. juni 2013, som var datoen for forligsaftalens indgåelse. For kunder, der havde skiftet til et andet pengeinstitut, blev tabet opgjort pr. den dag, hvor samarbejdet mellem kunden og banken ophørte.

Det var en betingelse, at en væsentlig del af de pågældende kunder accepterede tilbuddet. Dette kunne konstateres at være tilfældet den 30. september 2013, hvorefter forliget blev endeligt.