Pensionsselskab handlede ikke i strid med god skik ved beregningen af ydelse for tabt erhvervsevne

Uoverensstemmelse mellem et pensionsselskabs kollektive firmapensions-aftale indgået med en arbejdsgiver og pensionsselskabets almindelige forsikringsbetingelser samt dækningsoversigter sendt til kunden (arbejdstageren) kunne ikke føre til, at det var i strid med god skik, at pensionsselskabet havde beregnet ydelsen i henhold til firmapensionsaftalen.

Et pensionsselskab havde indgået en firmapensionsaftale med en arbejdsgiver om bl.a. en kollektiv erhvervsevnetabsforsikring. En kunde havde tilmeldt sig erhvervsevnetabsforsikringen gennem sin ansættelse hos arbejdsgiveren.

Kunden modtog kort efter sin tilmelding en dækningsoversigt og nogle almindelige forsikringsbetingelser, hvor pensionsselskabet ved en fejl havde skrevet følgende:

”Dækningen er led i en gruppeordning. Præmien fastsættes for et år ad gangen på grundlag af gruppens fordeling på alder, køn og beskæftigelse samt den af Finanstilsynet fastsatte maksimale grundlagsrente for livsforsikringer.”

I sommeren 2002 fik kunden tilkendt udbetalinger for tab af erhvervsevne.

Selvom den af Finanstilsynet fastsatte maksimale grundlagsrente for livsforsikringer var på 1,5 %, beregnede pensionsselskabet kundens løbende ydelse for tabt erhvervsevne ud fra en rente på 2,5 %, sådan som der stod i firmapensionsaftalen. På grund af forsikringens sammensætning betød den højere grundlagsrente, at ydelsen, som kunden fik udbetalt, blev mindre. Det opdagede kunden først ved et tilfælde i 2011, efter at kunden havde bedt pensionsselskabet redegøre for sin beregning af ydelserne.

Uanset uoverensstemmelsen mellem på den ene side firmapensionsaftalen og på den anden side de almindelige forsikringsbetingelser og dækningsoversigterne fandt Højesteret ikke, at der var sådanne særlige holdepunkter, der kunne føre til, at der kunne anses for aftalt andet, end hvad der fremgik af firmapensionsaftalen. Af samme grund fandt Højesteret, at pensionsselskabet ikke havde handlet i strid med god skik.

Højesteret lagde i sin dom bl.a. vægt på, at der i de dækningsoversigter, som pensionsselskabet udsendte i perioden fra 2000-2003, var tale om en generel fejloplysning, idet Finanstilsynet i 1999 havde nedsat den maksimale grundlagsrente for livsforsikring fra 2,5 procent til 1,5 procent. Højesteret lagde også vægt på, at oplysningerne var af ren beregningsteknisk karakter og ikke tog særskilt sigte på kundens forhold.