Aftale om gældsrådgivning var indgået i strid med god skik for juridisk rådgivning

En forbruger havde indgået en aftale med et selskab, der beskæftigede sig med gældsrådgivning. Ifølge aftalen skulle gældsrådgiveren bl.a. hjælpe forbrugeren med at opnå akkordordninger med forbrugerens kreditorer. Det var en del af aftalen, at forbrugeren hver måned skulle indbetale 2.500 kr. til gældsrådgiveren, der havde oplyst, at beløbet dels skulle gå til dækning af gældsrådgiverens honorar og dels til betaling af forbrugerens kreditorer.

Efter 5 måneder havde forbrugeren indbetalt 12.500 kr. til gældsrådgiveren. Heraf var 10.800 kr. blevet brugt til honorarer til gældsrådgiveren.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det måtte forventes at have betydning for forbrugerens vurdering af, om forbrugeren ønsker at indgå en aftale om gældsrådgivning, hvor stor en andel af acontobeløbet der vil blive anvendt til henholdsvis honorar og afdrag, særligt hvis der er en formodning for, at beløbet i en periode kun vil gå til rådgiverens honorar.

Derfor var det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med god skik, at gældsrådgiveren ikke i forbindelse med aftaleindgåelsen havde oplyst tilstrækkeligt klart, at det måtte forventes, at en stor del af acontobeløbet i en given periode ville blive brugt til honorarer til rådgiveren. Det var ikke tilstrækkeligt, at der i aftalen var oplyst en timepris for rådgivningen og et samlet beløb, som forbrugeren skulle betale til gældsrådgiveren pr. måned.

Gældsrådgiveren havde derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse handlet i strid med § 2 i bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning. Forbrugerombudsmanden indskærpede reglerne over for gældsrådgiveren og afsluttede herefter sagen.