Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
13/12329

Lovgivning

  • § 3 stk 4

Procentuel salærberegning i strid med lov om juridisk rådgivning

En virksomhed, som på vegne af forbrugere opkrævede en lovbestemt kompensation, blev anset for at yde juridisk rådgivning. Selskabernes afregningsform på 25 % af den opnåede kompensation blev derfor anset for at være i strid med lov om juridisk rådgivning, som forbyder salærberegning som en andel af det udbytte, kunden måtte opnå ved sagens gennemførelse.

En række selskabers virksomhed bestod i, at de på flypassagerers vegne og mod vederlag fra disse rejste krav om kompensation overfor det relevante luftfartsselskab i medfør af forordning 261/2004 om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning mv. Ifølge forordningen har flypassagerer, hvis fly er blevet aflyst eller forsinket, krav på en takstmæssig kompensation beregnet efter rejsens og forsinkelsens længde, mv. Forinden selskaberne rejste kravet, foretog de en indledende vurdering af, om kravet skønnedes berettiget og dermed gennemførligt.

Såfremt passagererne fik udbetalt kompensation, beregnede selskaberne sig et salær over for forbrugerne på 25 % af det udbetalte beløb.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at det følger af § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006 om god skik for juridisk rådgivning, at en rådgiver ikke må indgå en rådgivningsaftale, hvor prisen for rådgivningen udgør en andel af det udbytte, som kunden måtte opnå ved gennemførelsen af sagen.

Forbrugerombudsmanden anførte, at det af forarbejderne til lov om juridisk rådgivning bl.a. fremgår, at loven omfatter juridisk rådgivning i bred forstand i form af skriftlige og mundtlige anbefalinger og vejledninger om retsgrundlaget på et bestemt område samt oplysninger om umiddelbare konsekvenser af den rådsøgendes valg, ligesom udfærdigelse eller udfyldelse af dokumenter i tilknytning til en sådan rådgivning er omfattet. Ydelse af juridisk bistand, uden at der i det konkrete tilfælde er knyttet en egentlig juridisk rådgivning til ydelsen, er også omfattet af loven.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at selskabernes virksomhed ramte et af lovens kerneområder og anmodede derfor selskaberne om at ophøre med sin salærafregningspraksis. Forbrugerombudsmanden bemærkede i den forbindelse, at der i medfør af § 3, stk. 4 i bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning ikke i sig selv er noget til hinder for en afregningsform efter et fastprissystem, afhængig af hvilken bestemmelse i forordning 261/2004 kompensationen ydes efter.

De pågældende selskaber ændrede herefter deres afregningspraksis i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens tilkendegivelser.