Oprettet

Sagsnummer
24/13291

Lovgivning

  • Markedsføringsloven 2017 - gældende
  • 5
  • 6
  • 13

Indskærpelse af vildledningsforbuddet for markedsføring med udsagn om blandt andet bæredygtighed samt et bæredygtighedsikon og et ikon for biobaserede og genanvendte materialer

Det var i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en virksomhed anvendte udsagn om bæredygtighed, udsagn om konkrete vand- og energibesparelser samt et bæredygtighedsikon og et ikon for biobaserede og genanvendte materialer i deres markedsføring.

Forbrugerombudsmanden modtog klager over virksomheden og undersøgte i den forbindelse virksomhedens markedsføring.  

Virksomheden benyttede bæredygtighedsudsagn, såsom ”Bæredygtigt” og ”Bæredygtighed er ikke en trend. Det er en livsstil”, udsagn om vand- og energibesparelser, såsom ”Se på den skøre impact vi sammen har haft. I 2022 sparede vi: 361.988 kWh energi & 15.610.742 l vand” samt ikoner for bæredygtighed og biobaserede og genanvendte materialer i deres markedsføring.

For så vidt angik bæredygtighedsudsagnene og bæredygtighedsikonet udtalte Forbrugerombudsmanden, at der var tale om vage og tvetydige udsagn, som var egnede til at give gennemsnitsforbrugeren det indtryk, at virksomhedens produkter var bæredygtige eller i hvert fald ikke påvirkede miljøet, klimaet eller sociale forhold negativt.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnene var vildledende, og lagde i vurderingen blandt andet vægt på, at det antages, at tekstilsektoren er ansvarlig for mellem 2 og 8 % af de globale drivhusgasudledninger og 9 % af den årlige mikrofiberforurening af havene, ligesom Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at det antages, at den gennemsnitlige dansker har et beklædningsforbrug svarende til 310 kg. CO2e pr. person pr. år. Hvis Danmark skal holde sig inden for Parisaftalens 1,5-graders mål, skal Danmark reducere beklædningsforbruget til 128,7 kg. CO2e pr. person pr. år, mens vi skal reducere det til 58,6 kg. CO2e pr. person pr. år, hvis Danmark skal holde sig inden for ”fair consumption space”.

For så vidt angik udsagnene om vand- og energibesparelser, udtalte Forbrugerombudsmanden, at udsagnene var egnede til at give gennemsnitsforbrugeren det indtryk, at vand- og energibesparelserne havde fundet sted i produktionskæden. Udsagnene om vand- og energibesparelser afhang dog alene af forbrugernes adfærd, herunder hvor ofte produkterne blev vasket og strøget. 

Virksomheden henviste til en undersøgelse, som virksomheden selv havde foretaget. 

Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnene var vildledende og udtalte, at den pågældende undersøgelse ikke i tilstrækkelig grad udgjorde dokumentation for de konkrete vand- og energibesparelsesudsagn. 

For så vidt angik ikonet for biobaserede og genanvendte materialer, udtalte Forbrugerombudsmanden, at ikonet var egnet til at give gennemsnitsforbrugeren det indtryk, at produkter markedsført med ikonet er produceret af udelukkende – eller som minimum 95 % – biobaserede og genanvendte materialer. 

Virksomheden havde oplyst, at produkter, der var produceret af mindst 50 % genanvendte materialer eller fremstillet med Tencel eller Lyocell, kunne opnå ikonet. 

Forbrugerombudsmanden vurderede, at ikonet var vildledende.

Virksomheden ændrede sin markedsføring, og sagen blev afsluttet med, at Forbrugerombudsmanden indskærpede vildledningsforbuddet i markedsføringsloven over for virksomheden.