Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
2003-11130/5-14 og 2003-11130/5-15
Lovgivning
- 8
Rejsebureauers salg af ungdomsrejser (2)
Forbrugerombudsmanden udtalte, at ungdomsrejsebureauer må træffe forholdsregler, der giver unge tryghed på ferien. Det kan fx ske ved guiders tilstedeværelse, information til unge og deres forældre før rejsen, og ved information til de unge på feriestedet.
Det har været omtalt, at rejsebureauers ungdomsrejser kan resultere i ”drukorgier”, vilde fester, slagsmål, tilskadekomst og bortvisning fra hoteller.
Forbrugerombudsmanden har udtalt, at rejsearrangører har pligt til at drage omsorg for, at markedsføringen og arrangementer til unge til stadighed bliver udarbejdet med behørig social ansvarsfølelse og under hensyntagen til, at der er tale om unge mennesker, der er sårbare, let påvirkelige og mangler erfaring og kritisk sans. Det er vigtigt, at rejsearrangørerne træffer en række forholdsregler, der skal give de unge tryghed på ferien, fx ved guiders tilstedeværelse, information til unge og deres forældre før rejsen og ved information til de unge på feriestedet. (2003-11130/5-14 og 15)
Se desuden:
Forbrugerombudsmandens vejledning "Børn, unge og markedsføring"
Tidligere Forbrugerombudsmands udtalelse: Juridisk Årbog 2001, side 34 – 35
Fra Forbrugerjura 2003