Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
2005-1111/5-9

Lovgivning

  • 1

Piskeflødekarton med opskrift på vodkashots

Forbrugerombudsmanden gav udtryk for, at det ikke er god markedsføringsskik på en piskeflødekarton at nævne et konkret alkoholprodukt og at påføre en opskrift på ”hotte vodkashots”. Producenten meddelte, at opskrifter på mælkedrikke fremover ikke ville indeholde alkohol.

Forbrugerombudsmanden har i en konkret sag givet udtryk for den opfattelse, at det ikke er foreneligt med god markedsføringsskik jf. markedsføringslovens § 1, på en piskeflødekarton at påføre en opskrift på ”hotte vodkashots” herunder at nævne et konkret alkoholprodukt.

I god markedsføringsskik indgår også en etisk dimension, og Forbrugerombudsmanden har i sin vurdering blandt andet tillagt det betydning, at Arlas produkt ikke markedsføres i detailhandelens spiritusafdelinger men i mejeriafdelingerne.

Arla har besluttet ikke fremadrettet at markedsføre eller udvikle yderligere opskrifter på mælkedrikke, der indeholder alkohol.

Jr. 2005-1111/5-9