Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
1996-4031/5-4

Lovgivning

  • 1

Brugsanvisninger til EDB-udstyr

Ved køb af softwareprogram på et udenlandsk sprog kunne der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke stilles krav om udlevering af brugsvejledning på dansk.

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse vedrørende brugsanvisninger til EDB-styreprogrammer.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at der indledningsvist måtte ses på, hvilken version af softwaren, der var købt.

Ved køb af en udenlandsk udgave af softwaren, ville der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse som udgangspunkt ikke kunne stilles krav om, at manualen - der ofte også har mere karakter af lærebogsstof og undervisningsmaterialem - skulle være på dansk.

Forbrugeren måtte derfor acceptere, at manualen var på samme sprog, som programversionen leveredes på.

Der kunne næppe heller efter Forbrugerombudsmandens opfattelse forlanges en dansk udgave om opsætning og ændring af funktioner mv.