Forældelse af klippekort

Et trafikselskab bad om Forbrugerombudsmandens stillingstagen til en forestående udfasning af pap- og chipklippekort som led i overgangen til Rejsekortet.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at købet af et klippekort er en bindende aftale mellem to parter, jf. aftalelovens § 1, og at trafikselskabet derfor ikke ensidigt kan frigøre sig fra pligten til at levere den købte transportydelse, uden at aftalen misligholdes.

Fordringen på en transportydelse er dog omfattet af forældelsesloven, og her gælder som udgangspunkt en treårig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3, men idet der er udstedt et dokument for fordringen (klippekortet), og skyldneren frigøres ved at erlægge ydelsen til den, der har dokumentet i hænde, kan der aftales en kortere forældelse, jf. lovens § 26, stk. 4.

Trafikselskabet havde ikke har aftalt en kortere forældelse, og Forbrugerombudsmanden udtalte derfor, at trafikselskabet skulle give kunden mulighed for tilbagebetaling af de ubrugte klip på chip- og papklippekortet i tre år fra købsdatoen.

Såfremt trafikselskabet fremadrettet ønskede at benytte undtagelsen i forældelseslovens § 26, stk. 4, påpegede Forbrugerombudsmanden, at fristen for forældelse skulle fremgå tydeligt af vilkårene, og at fristen ikke kunne være kortere end et år, idet der i modsat fald kunne være tale om et urimeligt aftalevilkår.