Forbrugerombudsmanden kompetent til at føre tilsyn på området for inkassogebyrer

Højesteret var enig med Forbrugerombudsmanden i, at inkassovirksomheder ikke kan opkræve gebyrer for almindeligt inkassoarbejde, der overstiger de beløb, der er fastsat af justitsministeren. Samtidig fastslog Højesteret, at Forbrugerombudsmandens kompetence som udgangspunkt ikke er begrænset af særlovgivning eller særtilsynsmyndigheder på et specifikt område.

Forbrugerombudsmanden anlagde en principiel retssag mod en inkassovirksomhed vedrørende overtrædelse af reglerne om maksimumsatser for inkassoomkostninger.

Sagen vedrørte gebyrer for inkassovirksomheders arbejde på vegne af en erhvervsdrivende, såkaldt fremmedinkasso. Sagen drejede sig konkret om fortolkning af rentelovens § 9 b, stk. 1, og bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling (inkassoom-kostningsbekendtgørelsen) § 3, jf. bilag 1, når skyldneren er en forbruger. I inkassoomkostningsbekendtgørelsen er der fastsat forskellige maksimumbeløb afhængig af gældens størrelse, som højst kan opkræves i forbindelse med en inkassosag.

Højesteret fastslog, at det er ulovligt, hvis de samlede gebyrer, der opkræves hos en forbruger i forbindelse med inddrivelse af en gæld, overstiger de maksimale satser for inkassoomkostninger, som justitsministeren har fastsat i inkassoomkostningsbekendtgørelsen. Det betyder konkret, at det ikke kan aftales mellem en fordringshaver og en privatperson, der ikke har kunnet betale sin gæld til tiden, at der skal betales andet end hovedstol, morarenter, sædvanlige rykker- og inkassogebyrer samt udenretlige inddrivelsesomkostninger, hvis det overstiger maksimumbeløbet.

I første instans afviste Sø- og Handelsretten sagen med henvisning til, at Forbrugerombudsmanden ikke havde kompetence til at rejse sagen, fordi Rigspolitiet tidligere havde udtalt sig om fortolkningen af reglerne om inkassogebyrer, og fordi der for ét af spørgsmålene i sagen ikke længere forelå en aktuel og konkret retstvist.

Højesteret omgjorde denne dom og slog fast, at Forbrugerombudsmanden har kompetence til at føre tilsyn med de aftalevilkår, som en inkassovirksomhed anvender, herunder overholdelse af bestemmelserne i renteloven og inkassoomkostningsbekendtgørelsen.

Ud over denne stillingtagen i den konkrete sag slog Højesteret endvidere generelt fast, at ”Inden for markedsføringslovens anvendelsesområde er Forbrugerombudsmandens tilsynskompetence generel og omfatter alle typer af erhvervsdrivende. I overensstemmelse med forudsætningerne herom i forarbejderne til markedsføringsloven finder Højesteret, at sektorspecifik lovgivning med et særskilt tilsyn er uden betydning for Forbrugerombudsmandens kompetence efter markedsføringsloven, medmindre andet er fastsat ved lov.”