Uanmodede henvendelser

På baggrund af en henvendelse fra en advokat samt en afgørelse truffet af Pengeinstitutankenævnet rettede Forbrugerombudsmanden henvendelse til Finansrådet om to konkrete tilfælde om pengeinstitutters inkassovirkomhed.

I det ene tilfælde havde banken uden klagerens samtykke foranstaltet automatisk overførsel af børneydelser som afdrag på et lån, ligesom to pengeinstitutmedarbejdere opsøgte kunden på et tidspunkt, hvor vedkommende havde frabedt sig personlig henvendelse.

I det andet tilfælde havde banken rettet personlig henvendelse til en kunde på dennes bopæl og medbragt et forslag til et frivilligt forlig. Dette skete på trods af, at der mellem pengeinstituttet og kundens advokat var drøftelser i gang om gældsforholdet.

Finansrådet tilkendegav, at man fandt det utilstedeligt, at et pengeinstitut uden klagerens samtykke havde foranstaltet automatisk overførsel af børneydelser, og at det er i strid mod god pengeinstitutskik, at pengeinstitutmedarbejdere opsøgte en kunde på et tidspunkt, hvor vedkommende havde frabedt sig personlig henvendelse. Ligeledes tilkendegav Finansrådet, at det også fandtes stridende mod god pengeinstitutpraksis at rette personlig henvendelse til en kunde, når den fordring, der begrunder henvendelsen, er genstand for drøftelser mellem kundens advokat og pengeinstituttet.

Derimod fandt Finansrådet ikke generelt noget til hinder for, at pengeinstitutter kan rette personlig henvendelse til skyldnere på bopælen i forbindelse med misligholdte arrangementer, forudsat at henvendelsen sker med den fornødne diskretion og på en ordentlig måde med respekt for skyldnerens krav på beskyttelse af privatlivets fred.

På tilsvarende måde udtalte Forbrugerombudsmanden, at man fandt de pågældende pengeinstitutters handlemåde i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.

Finansrådet orienterede sine medlemmer om Forbrugerombudsmandens henvendelse og om Finansrådets besvarelse. (1996-2011/5-18)
Juridisk Årbog 1996, side 38-39