Aftaleindgåelse på offentlig vej, brug af en retvisende terminologi om aftaleforholdet samt håndtering af opsigelser

En erhvervsdrivende solgte abonnementer på helsekostprodukter uden for fast forretningssted ved uanmodede henvendelser til forbrugere på offentlig vej. Salgsmetoden gav imidlertid anledning til klager fra flere forbrugere, der ikke mente, at de havde indgået en abonnementsaftale med den erhvervsdrivende, men blot accepteret at modtage en vareprøve.

Forbrugerombudsmanden modtog desuden flere klager over, at den erhvervsdrivende ikke accepterede opsigelser sendt pr. e-mail.

Aftaleindgåelse

I forbindelse med salget udleverede forbrugerne deres dankort til den erhvervsdrivendes salgspersonale og modtog en ordrebekræftelse og efterfølgende en sms, der skulle bekræftes. I både ordrebekræftelse og sms blev aftaleforholdet betegnet som et medlemskab, mens udtryk som ”abonnement” ikke blev anvendt. I sms’en stod: ”Velkommen som kunde hos [den erhvervsdrivende] Venligst bekræft dit medlemskab ved at sende en sms til [nummer] med ordene [første del af den erhvervsdrivendes navn]”. Den erhvervsdrivende henviste til, at det måtte stå klart for forbrugerne, at der var indgået en aftale, når de samlede omstændigheder i salgssituationen blev taget i betragtning, herunder at forbrugeren udleverede sine betalingsoplysninger.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at de omstændigheder, hvorunder aftaleindgåelse foregik på, måtte skærpe kravene til denne. Der var tale om uanmodede henvendelser på offentlig vej e.l., i hvilken forbindelse forbrugeren ikke havde haft mulighed for forudgående overvejelse, og aftaleindgåelsen foregik desuden på mundtligt grundlag. Der måtte derfor stilles betydelige krav til den information, forbrugeren modtog fra den erhvervsdrivendes salgspersonale under samtalen. Forbrugeren skulle herunder gøres tydeligt opmærksom på, at der var tale om indgåelse af en abonnementsaftale, og opmærksomheden måtte ikke bortledes herfra.    

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse forekom brugen af udtryk som ”medlemskab”, ”indmeldelse” m.v. i den ordrebekræftelse, forbrugeren fik udleveret af den erhvervsdrivendes salgspersonale, og i den sms, forbrugeren efterfølgende modtog og skulle bekræfte, ikke tilstrækkelig dækkende i forhold til, at der var tale om tegning af et abonnement. Forbrugerombudsmanden fandt, at der måtte anvendes en terminologi, der entydigt beskrev aftaleforholdets karakter - dvs. en abonnementsaftale - over for forbrugeren. Dette gjaldt, uanset hvilke salgskanaler den erhvervsdrivende anvendte.

Sagen blev afsluttet, da den erhvervsdrivende meddelte, at salget uden for fast forretningssted var blevet indstillet. 

Håndtering af opsigelser

Med hensyn til den erhvervsdrivendes håndtering af opsigelser tilkendegav Forbrugerombudsmanden, at en opsigelse af et abonnement var et påkrav, som var gældende fra det tidspunkt, det er kommet frem til modtageren. Det var endvidere Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det var forbrugerens eget valg, hvorledes han eller hun ønskede at meddele sin opsigelse, så længe opsigelsen kunne anses for at være kommet frem til den erhvervsdrivende, og den erhvervsdrivende på baggrund af de angivne oplysninger ville være i stand til at identificere kunden. Såfremt en erhvervsdrivende så bort fra opsigelser, som er kommet frem til denne, blot fordi opsigelsen fx. var sket via e-mail, ville denne praksis efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne anses for at være i strid med reglerne i markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

Den erhvervsdrivende ændrede herefter sin praksis på dette punkt.