Afgørelse
Sagsnummer
19/04761, 19/04762, 19/04767, 19/04768, 19/04769, 19/05562, 19/05563, 19/05565, 19/05581, 19/04763, 19/04764, 19/05578, 19/05615
Lovgivning
- 3, stk. 1
- 7
- § 38 c
- § 36
Manglende kreditværdighedsvurdering medførte, at låneaftaler var ugyldige
Ni forbrugslånsvirksomheder, tre banker og et realkreditinstitut bevilgede lån til en forbruger uden at vurdere, om forbrugeren var kreditværdig, inden. Det medførte yderligere overgældsætning af forbrugeren. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at låneaftalerne var ugyldige som følge af uansvarlig långivning.
I 2018 fik en forbruger bevilget lån hos en række forbrugslånsvirksomheder og banker samt hos et realkreditinstitut, selvom en vurdering af forbrugerens kreditværdighed ville have vist, at forbrugeren ikke havde råd til at afvikle lånene i overensstemmelse med låneaftalerne.
Inden långivere indgår aftale om et lån med en forbruger, skal långiverne vurdere om forbrugeren på baggrund af sin økonomiske situation vil være i stand til at betale lånet tilbage til tiden. Det fremgår af kreditaftalelovens § 7 c og af forarbejderne til bestemmelsen.
Forbrugerombudsmanden vurderede, at samtlige forbrugslånsvirksomheder, banker og realkreditinstituttet havde overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, fordi de ikke havde vurderet forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger inden bevillingen af lånene.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ville virksomhederne have konstateret, at forbrugeren ikke var i stand til at betale ydelserne på de nye lån, hvis virksomhederne havde foretaget den lovpligtige kreditværdighedsvurdering.
Bevillingen af lånene var derfor i strid med hæderlig forretningsskik og dermed også god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1, og medførte en overgældssætning af forbrugeren. Virksomhederne skulle således have afstået fra at give lånene.
Henset til at virksomhedernes kreditaftaler med forbrugeren kom i stand på baggrund af en manglende eller mangelfuld overholdelse af kreditværdighedsvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7, stk. 1, var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at kreditaftalerne skulle tilsidesættes, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, som følge af forholdene ved aftalens indgåelse, således at forbrugeren var pligtig at tilbagebetale det lånte beløb, uden tillæg af nogen form for renter eller omkostninger – herunder misligholdelsesomkostninger.
Selvom virksomhederne ikke var enige i Forbrugerombudsmandens fortolkning af loven eftergav flere af virksomhederne gælden. Andre frafaldt deres krav på renter og gebyrer og misligholdelsesomkostninger.
En enkelt virksomhed anlagde sag ved byretten mod forbrugeren men indgik efterfølgende et forlig med forbrugeren, da Forbrugerombudsmanden indtrådte som mandatar i sagen.