Virksomhed kunne lovligt anvende udsagnet ”Grøn billet” i deres markedsføring

En virksomhed ønskede at markedsføre en ny billettype med udsagnet ”Grøn billet”. Virksomheden anmodede Forbrugerombudsmanden om at vurdere lovligheden af tre forslag til markedsføring. 

Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnet ”Grøn billet” var en miljøanprisning i markedsføringslovens forstand, idet markedsføringen indikerede, at ”Grøn billet” havde en positiv eller ingen indvirkning på miljøet eller var mindre miljøbelastende end andre produkter, produktkategorier, mærker eller erhvervsdrivende eller havde forbedret sin indvirkning på miljøet over tid, jf. markedsføringslovens § 2, nr. 19.

Forbrugerombudsmandens vurderede, at markedsføringen af ”Grøn billet”, som den konkret fremgik af markedsføringen, ikke udgjorde en generisk miljøanprisning i markedsføringslovens forstand. Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at specifikationen af anprisningen – at ”Grøn billet” var en billet til nedsat pris – fremgik tydeligt og i fremhævet form på samme medium som miljøanprisningen. Markedsføringen var derfor ikke omfattet af sortlistens punkt 4a, jf. bilag 1 til markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden vurderede herefter, at anvendelsen af ”Grøn billet” ikke udgjorde en vildledende miljøanprisning, da den konkrete markedsføring efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke var egnet til at give forbrugeren det indtryk, at der er miljøfordele – men derimod prisfor-dele – ved at vælge ”Grøn billet”.

Forbrugerombudsmanden lagde vægt på markedsføringens helhedsindtryk, herunder at anprisningen ”Grøn billet” var skrevet med hvid skrift, og at flere udsagn om prisbesparelser fremgik i umiddelbar nærhed af anprisningen ”Grøn billet”, uden forbrugeren behøvede at scrolle, klikke eller lignende for at få de pågældende oplysninger. Forbrugerombudsmanden lag-de også vægt på, at virksomheden havde benyttet et billede af virksomheden som den – og omgivelserne – reelt ser ud, ligesom virksomheden havde oplyst, at navnet ”grøn billet” henviser til deres brandfarve.

Foruden ovenstående bestemmelser henviste Forbrugerombudsmanden til vildledningsbestemmelserne i markedsføringslovens §§ 5 og 6, sammen-holdt med § 8. Dertil henviste Forbrugerombudsmanden til markedsføringslovens § 13 om dokumentation af oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen.

Forbrugerombudsmanden henviste yderligere til vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv., herunder kapitel 7 om de generelle krav, der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan stilles til klima- og miljømæssige udsagn, samt til kapitel 4 om markedsføringens helhedsindtryk