Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
1999-4015/5-67

Lovgivning

  • 1

Kabel-tv udbyder anvender ikke længere negativ aftalebinding

En udbyder af kabel-tv har afgivet tilsagn over for Forbrugerombudsmanden om ikke at anvende negativ aftalebinding.

Forbrugerombudsmanden modtog i juli 1999 en henvendelse vedrørende en kabel-tv udbyders markedsføring af deres programpakker. En beboer i en boligforening havde således modtaget et brev fra udbyderen, hvoraf det fremgik, at beboeren automatisk ville blive tilmeldt den fulde programpakke til en pris af 174,28 kr. om måneden, og at beboeren, kun hvis beboeren positivt reagerede på henvendelsen og indsendte et tilmeldingskort, kunne nøjes med at blive tilsluttet grundpakken til en pris af 61,40 kr. om måneden.

Forbrugerombudsmanden bad om udbyderens kommentarer til henvendelsen, idet Forbrugerombudsmanden bemærkede, at der var tale om negativ aftalebinding i strid med markedsføringslovens § 1.

Udbyderen oplyste til Forbrugerombudsmanden,

  • at de beklagede den anvendte form for negativ aftalebinding, og
  • at de ville tage kontakt til alle, som den omhandlede fremgangsmåde var anvendt over for, for at sikre, at disse alene blev forpligtet af tilbuddet, hvis de afgav aktiv accept.

Forbrugerombudsmanden meddelte herefter udbyderen, at de afgivne oplysninger blev betragtet som et tilsagn over for Forbrugerombudsmanden efter forhandling i medfør af markedsføringslovens § 16 (nu 23).

Fra Juridisk Årbog 1999