Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
2005-1100/5-485
Lovgivning
- 3, stk. 1
Kan erhvervsdrivende lovligt kræve en kundes cpr-nummer oplyst
En virksomhed ønskede at genoptage udsendelsen af nyhedsbreve efter en pause på 4-5 måneder. Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at de tidligere indhentede samtykker var forældede, hvorfor en fornyet udsendelse ikke konkret ville være i strid med markedsføringslovens § 6.
Forbrugerombudsmanden har mere generelt undersøgt baggrunden for virksomheders ønske om oplysning af cpr-nummer, og om afkrævningen er berettiget som betingelse for at indgå en aftale eller levering af den aftalte ydelse. Det vurderes efter markedsføringslovens § 1 (nu § 3), om kravet om oplysning af en kundes cpr-nummer er i overensstemmelse med god markedsføringsskik.
Persondataloven indeholder regler for, hvornår private virksomheder må indsamle, registrere og bruge en kundes cpr-nummer, og den er den centrale lov på området. Derfor er Forbrugerombudsmandens vurdering efter markedsføringsloven sket i lyset af reglerne i persondataloven, og der er lagt vægt på den praksis, Datatilsynet har for registrering og brug af cpr-numre i henhold til persondataloven.
Det betyder, at virksomheder lovligt kan kræve en kundes cpr-nummer oplyst, når det i anden lovgivning er fastsat, at en virksomhed kan behandle cpr-numre.
Normalt vil en virksomhed også lovligt efter markedsføringsloven kunne kræve cpr-nummer oplyst, når persondatalovens krav om et relevant og sagligt formål med registreringen og brugen af cpr-nummeret er opfyldt. Forbrugerombudsmanden vil alene gribe ind efter markedsføringslovens § 1 (nu § 3) i tilfælde, hvor det er åbenbart, at der ikke er en saglig begrundelse.
Herefter vil en virksomhed normalt ikke kunne kræve cpr-nummer ved kontantkøb i butikker, når varen samtidig udleveres eller udbringes, ved elektroniske køb af varer og ved en evt. efterfølgende udlevering i butik, i forbindelse med dialog med en potentiel kunde om salg af et produkt eller ved tilbagebetaling ved returnering af varer. Cpr-nummer kan afkræves i løbende mellemværender som telefonabonnementer eller i et lejeforhold eller, når kunden får stillet et produkt til rådighed, som skal leveres tilbage til virksomheden.
Se mere om Forbrugerombudsmandens praksis her.