Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
11/07397

Lovgivning

  • 1

Flyselskab rettede mangelfulde oplysninger på boardingkort

Det fremgik af et flyselskabs boardingkort, at foto-ID var påkrævet ved alle flyvninger. Oplysningen fik en passager til at tro, at et pas ikke var nødvendigt, hvis man blot fremviste et foto-ID. Dette var dog ikke tilfældet, da man altid skal medbringe et gyldigt pas ved rejser uden for Norden.

En forbruger klagede til Forbrugerombudsmanden over, at han i forbindelse med en flyrejse blev afvist i gaten, da han ikke havde medbragt et gyldigt pas. Af boardingpasset fremgik det, at foto-ID var påkrævet ved alle rejser. Teksten fik passageren til at tro, at foto-ID i alle tilfælde var tilstrækkelig identifikation. Ifølge loven skal man dog altid medbringe et gyldigt pas ved rejser uden for Norden.

Da teksten på boardingkortet kunne give passagerer en fejlagtig opfattelse af reglerne for gyldig identifikation i forbindelse med flyrejser, rettede Forbrugerombudsmanden henvendelse til flyselskabet.

Flyselskabet har på denne baggrund oplyst, at de vil tydeliggøre teksten på deres boardingkort således, at det fremover vil fremgå, at et gyldigt pas er påkrævet ved internationale rejser.