Afgørelse
Sagsnummer
18/04897
Lovgivning
- Markedsføringsloven 2017 - gældende
- 6
Bøde for oplysning af priser uden moms
En virksomhed, som udlejede containere, havde oplyst priser over for forbrugere eksklusive moms. Virksomheden vedtog en bøde på 50.000 kr.
Virksomheden havde sendt ca. 1.200 tilbud på leje af containere til forbrugere, hvor prisen var oplyst eksklusive moms.
Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 6, skal erhvervsdrivende ved købsopfordringer til forbrugere oplyse den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen inklusive moms og afgifter.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbart, og Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor virksomheden, som vedtog en bøde på 50.000 kr.