Bøde for vildledende prisangivelser ved leje af løbehjul

En virksomhed, der udlejede elcykler og elløbehjul gennem en app, blev idømt en bøde på 200.000 kroner for vildledende prisangivelser i app-butikken.

Ifølge markedsføringslovens § 5, stk. 1, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.

Vildledning efter stk. 1, kan bl.a. relatere sig til prisen, den måde prisen beregnes på eller en særlig prismæssig fordel, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 5.

I bilag 1 til markedsføringsloven er oplistet flere former for handelspraksis, der altid anses for at være vildledende eller aggressive. Det fremgår af markedsføringslovens § 9. I bilag 1, nr. 20, til markedsføringsloven fremgår det, at det altid vil være en vildledende handelspraksis, hvis et produkt omtales som ”gratis”, ”vederlagsfrit”, ”uden betaling” eller lignende, selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Leje af løbehjul og cykler forudsatte, at man downloadede appen, hvor man kunne finde placeringen af ledige løbehjul og reservere og oplåse dem. Betalingen skete via et registreret betalingskort, når løbehjulet blev låst igen via appen.

Når en forbruger fandt appen i App Store eller Google Play, stod der, at virksomhedens løsninger omfattede gratis lejecykler, elcykler og elløbejul. Derudover stod der, at leje af disse kostede en brøkdel af at køre med taxi eller delebil.

Forbrugeren skulle downloade appen, oprette en bruger, acceptere virksomhedens brugeraftale og tilføje betalingskort eller anden betalingsløsning. Først herefter kunne forbrugeren se den reelle pris ved på appens kort at vælge et konkret løbehjul.

Retten vurderede, at udsagnene om, at tjenesterne var gratis, og at de kostede en brøkdel af prisen for taxi eller delebil, var vildledende.

Retten fandt dog ikke, at det var i strid med markedsføringsloven, at virksomheden ikke oplyste forbrugerne om sine reelle priser, før forbrugeren havde downloadet appen, oprettet en bruger og indtastet sine betalingsoplysninger.

Ved fastsættelse af bøden på 200.000 kroner lagde retten blandt andet vægt på overtrædelsens grovhed, men fandt ikke at kunne fastslå, hvor stor indflydelse markedsføringen havde haft på virksomhedens fortjeneste, da forbrugerne fik oplyst prisen, inden forbrugerne indgik lejeaftalerne.