Afgørelse
Sagsnummer
17/12752
Lovgivning
- 6
Bøder til 10 virksomheder for at have annonceret med priser uden moms
10 virksomheder har betalt bøder på 10.000-25.000 kr. for at oplyse priser uden moms til forbrugerne.
Ifølge markedsføringslovens § 6 skal virksomheder, der markedsfører sig over for forbrugere, oplyse den samlede pris inklusive alle gebyrer og andre omkostninger. Det betyder, at prisen skal være oplyst inklusive moms, så forbrugerne får oplyst den reelle pris for varen eller tjenesteydelsen. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse, at priser er ”ex moms”, hvis markedsføringen også retter sig mod forbrugerne.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte 10 virksomheder for at have oplyst priser uden moms i markedsføring rettet mod forbrugere. Alle virksomheder havde oplyst, at deres priser var ”ex moms”.
Sagerne resulterede i bøder på 10.000-25.000 kr. Der var tale om 10 mindre virksomheder med en lav omsætning til forbrugere, hvilket bl.a. havde betydning for bødeniveauet i sagerne.
Der er offentliggjort pressemeddelelse om sagerne den 22. februar 2018.