Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
11/05884

Lovgivning

  • 1

Leveringsomkostninger skal oplyses ved salg og markedsføring af biler

En bilforhandler fik indskærpelse for ikke at skilte og annoncere med de leveringsomkostninger, der var forbundet med køb af bil.

En forbruger klagede over, at en bilforhandler annoncerede på Den Blå Avis’ hjemmeside og på sine egen hjemmeside med biler, uden at oplyse om de leveringsomkostninger, der skulle betales ved køb af bilerne.

Forbrugerombudsmanden fandt, at dette var i strid med prisoplysnings-reglerne i § 1 i bekendtgørelse om skiltning og annoncering med priser for motorkøretøjer m.v. af 4. juli 1978. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a., at ved udstilling og markedsføring overfor forbrugere af både nye og brugte biler, skal der tydeligt oplyse om bilens mærke og model, nettokontantprisen samt størrelsen af det eventuelle leveringsomkostningsbeløb inklusive moms.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse til forhandleren, tilrettede denne sin markedsføring såvel på Den Blå Avis’ som på sin egen hjemmeside. Begge steder blev der således herefter oplyst om leveringsomkostninger i forbindelse med markedsføring og salg af biler.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med en indskærpelse til bilforhandleren om, at han i sin fremtidige markedsføring skulle sikre sig en korrekt iagttagelse af prisoplysningsreglerne i bekendtgørelse om skiltning og annoncering med priser for motorkøretøjer m.v.