Afgørelse

Sagsnummer
15/00800

Lovgivning

  • 3

Markedsføring af rabattilbud skal klart og tydeligt oplyse de væsentlige betingelser for at få tilbuddet

På plakater og i andet markedsføringsmateriale skjulte en optikerkæde, at der var væsentlige indskrænkninger i tilbuddet om rabat ved at skrive betingelserne, så de dårligt kunne læses.

Forbrugerne kunne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse dårligt få øje på og læse betingelserne for at få rabat på stel, når de så en optikerkædes vinduesplakater og flyers.

Det skyldtes, at budskabet om ”50 % på masser af stel” var vist med kæmpe store typer, mens der med meget mindre typer lodret langs kanten, så man skulle lægge hovedet på skrå for at læse det, stod: ”Gælder ved køb af komplet brille og kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.”

Det var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse egnet til at få forbrugerne til at beslutte at gå ind i butikken under forkerte forudsætninger. Derfor var markedsføringen i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3.

Optikerkæden betalte en udenretlig bøde på 140.000 kr.