Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
10/07901

Lovgivning

  • 3

Opkaldsafgift fremgik ikke tydeligt i annonce

Annonce opfyldte ikke kravet til prisoplysninger, idet opkaldsafgiften ikke fremgik med tilstrækkelig tydelighed.

En erhvervsdrivende bad Forbrugerombudsmanden om i en forhåndsbesked at vurdere, om et eksempel på en annonce levede op til lovgivningens og teleretningslinjernes krav til oplysning af priser og andre vilkår.

Annoncen var et eksempel på markedsføring af mobiltelefoner under forudsætning af, at der samtidig blev oprettet et abonnement med en bindingsperiode.

Forbrugerombudsmanden oplyste, at det var hans vurdering, at mindsteudgiften i annoncen blev angivet med samme meddelelseseffekt som prisen på mobiltelefonen, hvorfor kravet om tydelighed var opfyldt.

Forbrugerombudsmanden fandt dog ikke, at annoncens andre oplysninger opfyldte kravet om tydelighed, idet oplysningen om opkaldsafgift mv. fremgik i bunden af annoncen og var svære at læse på grund af skriftens størrelse og farve.