Influent idømt bøde på 30.000 kroner for skjult reklame

Ved Østre Landsret blev en influent idømt en bøde på 30.000 kroner for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame på Facebook og Instagram. Influenten var af Retten i Glostrup blevet idømt en bøde på 50.000 kroner. Forbrugerombudsmanden politianmeldte influenten i august 2019.

Efter markedsføringslovens § 6, stk. 4, skal erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. Det betyder, at det skal oplyses klart, hvis der er kommercielle interesser bag en omtale, så det er tydeligt for modtagerne. Det gælder, uanset om budskabet kommer direkte fra virksomheden selv eller bliver formidlet gennem for eksempel en influent.

Efter markedsføringslovens § 8, stk. 1, er det en betingelse for, at der er handlet i strid med blandt andet § 6, stk. 4, at den pågældende handelspraksis vil kunne medføre, at en gennemsnitsforbruger træffer en transaktionsbeslutning, som denne ellers ikke ville have truffet. Det er ikke et krav, at der rent faktisk er sket en forvridning af forbrugerens økonomiske adfærd.

Landsretten fandt – i overensstemmelse med byrettens dom – at influenten var erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand, og dermed skulle overholde markedsføringsloven på lige fod med alle andre erhvervsdrivende. Det forhold, at influenten i gerningsperioden ikke havde et CVR-nummer og havde været på barselsorlov, ændrede ikke ved denne vurdering.

Influenten blev dømt for skjult reklame i 23 opslag på Facebook og Instagram med reklamer for tøj, som influenten havde fået af virksomhederne. Influenten havde en samarbejdsaftale med virksomhederne, og havde fået tøjet gratis. Influenten havde alene tagget virksomhedernes navne på opslagene, uden at markere opslagene tydeligt som reklame. Landsretten fastslog, at tagging af virksomheder i tekst eller i hashtags ikke er en tilstrækkelig tydelig reklamemarkering.

Sagen vedrørte ikke kun markedsføring over for danske forbrugere, men også influentens markedsføring over for forbrugere i andre EU-lande, idet influenten havde følgere fra store dele af verden. Landsretten fandt, at opslagene måtte anses for at være rettet mod markedet i bl.a. Danmark og andre EU-lande, og forholdene faldt dermed ind under markedsføringslovens anvendelsesområde.

I det omfang en erhvervsdrivende, der er etableret i Danmark, retter sin markedsføring via internettet eller andre online tjenester mod privatpersoner bosat i et andet EU/EØS-land, skal den erhvervsdrivende således overholde reglerne i den danske markedsføringslov.

Forbrugerombudsmanden krævede under sagen en bøde på 120.000 kroner. Byretten havde idømt influenten en bøde på 50.000 kroner og havde bl.a. vægt på, at der på det tidspunkt var forløbet mere end 4 år, siden forholdene var blevet begået, uden at det kunne bebrejdes influenten.

Østre Landsret nedsatte bøden til 30.000 kroner. Ved strafudmålingen lagde Østre Landsret på den ene side vægt på overtrædelsernes grovhed og omfang, herunder antallet af opslag og den tid, opslagene har været tilgængelige uden reklamemarkering, og på den anden side den lange sagsbehandlingstid, som ikke skyldtes influentens forhold. Forholdene var begået fra juni 2018 til februar 2019, og sagen blev omberammet ad to omgange bl.a. på grund af Covid-19. Østre Landsrets dom blev afsagt den 21. februar 2025.