Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
09/03898

Lovgivning

  • 4

En virksomhed betalte for blogindlæg uden at det blev oplyst

Ønsker en virksomhed at få sine produkter omtalt i blogindlæg mod betaling, skal det klart fremgå, at bloggeren er betalt. I modsat fald kan det være skjult reklame i strid med markedsføringslovens § 4.

En virksomhed betalte en række personer for at skrive blogindlæg, hvori personerne udgav sig for at være tilfredse brugere af virksomhedens produkter.

Forbrugerombudsmanden udtalte at omtale i en blog mod betaling må anses for reklame, som altid skal kunne identificeres som sådan. Hvis en erhvervsdrivende betaler nogen for at omtale et produkt, skal det klart fremgå, at virksomheden har betalt bloggeren for at skrive indlægget. Dette gælder, selvom der ikke fra den erhvervsdrivendes side stilles krav til indholdet af blogindlægget.

Virksomheden oplyste, at de allerede stoppede blog-kampagnen, da de modtog første klage, og at de ikke fremover ville lave et lignende markedsføringstiltag.

Forbrugerombudsmanden valgte på denne baggrund at afslutte sagen med en indskærpelse af markedsføringslovens § 4 om skjult reklame over for den erhvervsdrivende.

Se også sagen "Anmeld en hjemmeside eller et produkt i din blog og modtag et vederlag".