Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
09/04062
Lovgivning
- 4
Indskærpelse til en reklamevirksomhed som indrykkede annoncer med redaktionel omtale
Forbrugerombudsmanden fandt, at en reklamevirksomheds tilbud til virksomheder, som kunne købe annonceplads i avisen og samtidig få en redaktionel omtale var i strid med markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden blev bekendt med en reklamevirksomheds tilbud om indrykning af annoncer i en særlig avis med redaktionel omtale.
Annoncen lød således:
"Redaktionel omtale. Annoncører der bestiller minimum ¼-side annonce får også gratis redaktionel omtale - det er en stærk kombination!”
Det følger af markedsføringslovens § 4, at en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.
Forbrugerombudsmanden fandt, at den redaktionelle omtale, som ville indgå i den særlige avis var reklame, som på grund af sin udformning, ville være egnet til at vildlede læserne til at tro, at der var tale om redaktionelt stof, som var blevet til ud fra objektive, journalistiske kriterier.
Derfor opfordrede Forbrugerombudsmanden virksomheden til fremover at udforme den særlige avis og salgsmaterialet efter Forbrugerombudsmandens anvisninger.