Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
14/12548
Lovgivning
- 4
Kommercielle annoncer var ikke skjult reklame
Forbrugerombudsmanden fandt, at annoncerne på et dagblads hjemmeside var tilstrækkeligt markeret som reklame.
Forbrugerombudsmanden undersøgte i november 2014 om henvisninger på en netavis til netavisens webshop var skjult reklame. Spørgsmålet var, om det fremgik tilstrækkelig klart, at forskellige henvisninger til dagbladets webshop ikke var redaktionelt bearbejdede artikler, men annoncer for produkter, som man kunne købe i dagbladets webshop.
Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse redesignede dagbladet layoutet af netavisen, herunder layoutet for webshop annoncerne.
Efter ændringen af hjemmesidens layout blev annoncerne for webshoppen markeret med:
1. En sort ramme
2. En tydelig købsknap
3. En fremhævet pris
4. En klar afsender
På baggrund af det samlede indtryk af annoncerne var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at modtagerne blev gjort tilstrækkeligt opmærksomme på, at der er tale om et reklamebudskab. Der var derfor ikke tale om en overtrædelse af markedsføringslovens § 4.