Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
14/03577

Lovgivning

  • 6

Bøde for ikke at respektere afmelding af nyhedsbrev

En virksomhed vedtog en bøde på 10.000 kr. for at have sendt elektronisk markedsføring til en forbruger, der havde tilbagekaldt sit samtykke til at modtage sådanne henvendelse fra virksomheden.

Forbrugeren havde både ved at anvende et ”afmeldingslink” samt ved at skrive direkte til virksomheden forsøgt at afmelde modtagelse af virksomhedens nyhedsbreve. Dette ønske blev dog ikke respekteret af virksomheden, hvorfor forbrugeren klagede til Forbrugerombudsmandens spampostkasse.

Forbrugerombudsmanden gjorde virksomheden opmærksom på problemet, hvorefter virksomheden skrev til forbrugeren og oplyste, at nu var hun blevet afmeldt nyhedsbrevene. Ikke desto mindre modtog forbrugeren kort efter igen et nyhedsbrev fra virksomheden.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden for udsendelse af uanmodet elektronisk markedsføring (spam) i forhold til senest fremsendte nyhedsbrev. Virksomheden vedtog en udenretlig bøde på 10.000 kr.