Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
14/06248

Lovgivning

  • 6

Bøde på 10.000 for at sende personlig adresseret reklame til en forbruger

En virksomhed inden for spil vedtog en bøde på 10.000 kr. for at have sendt et personlig adresseret reklamebrev til en forbruger, der flere gange havde frabedt sig sådanne henvendelser. 

Forbrugerombudsmanden havde rejst sagen på baggrund af en klage fra en forbruger, der blev ved med at modtage personligt adresserede reklamebreve fra virksomheden, selvom han gentagne havde frabedt sig det.

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 3, må virksomheder ikke sende personligt adresserede reklamebreve til personer, der har frabedt sig det.

I 2013 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen og indskærpede reglerne over for virksomheden. Efterfølgende modtog forbrugeren endnu et reklamebrev fra virksomheden, hvilket fik Forbrugerombudsmanden til at politianmelde virksomheden. 

Bøden blev fastsat på baggrund af tidligere praksis om, at overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 3, i et tilfælde medfører en bøde på 10.000 kr.