Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
14/03436
Lovgivning
- 6
Bøde på 10.000 kr. for spam
En virksomhed vedtog en udenretlig bøde på 10.000 kr. for at have sendt elektroniske nyhedsbreve til en forbruger, efter at forbrugeren havde frameldt sig elektronisk markedsføring fra virksomheden.
Forbrugeren havde skrevet til virksomheden om bedt og at blive afmeldt virksomhedens nyhedsbreve. Virksomheden lovede forbrugeren, at han ikke ville modtage yderligere nyhedsbreve.
Som følge af en teknisk fejl modtog forbrugeren imidlertid endnu et nyhedsbrev fra virksomheden. Forbrugeren skrev derfor på ny til virksomheden, der igen lovede, at han ikke ville modtage yderligere henvendelser.
Heller ikke dette kunne virksomheden overholde, da forbrugeren få dage efter – denne gang som følge af en menneskelig fejl – modtog endnu et nyhedsbrev.
Forbrugeren klagede herefter til Forbrugerombudsmandens spampostkasse.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden for udsendelse af uanmodet elektronisk markedsføring (spam). Virksomheden vedtog en bøde på 10.000 kr.