Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
12/15200

Lovgivning

  • 6

Brug af kunders e-mails i nyt selskab med nyt navn

Når et nyt selskab under nyt navn og med nye ejere delvist overtager aktiviteterne fra et gammelt selskab, kan e-mails fra kunderne i det gamle fortsættende selskab normalt ikke bruges af det nye selskab.

En erhvervsdrivende havde en fysisk butik med tilhørende webshop. I webshoppen havde den erhvervsdrivende indsamlet en del kunders e-mails. Nu skulle aktiviteterne omkring webshoppen skilles ud i et nyt selskab med et nyt navn og delvist nye ejere. 

Den erhvervsdrivende ønskede at tage kunderne med over i det nye selskab og sende nyhedsmails til dem fra det nye selskab. Det "gamle" selskab som fortsatte driften af den fysiske butik benyttede fortsat også disse kunders data i sit medlemsprogram, som gav ret til rabat og modtagelse af nyhedsbreve.

Ud fra det oplyste var det Forbrugerombudsmandens umiddelbare opfattelse, at det nye selskab med det nye domæne formentlig ikke kunne overtage/bruge e-mailadresserne, da der er tale om et nyt selskab, som kun havde overtaget dele af driften fra det gamle selskab.