Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
10/08763

Lovgivning

  • 6

E-mails til brug for dokumentation af effekt i salgssituationen

Uanmodede henvendelser med henblik på opbygning af image og som dokumentation for effekt i en efterfølgende salgssituation var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Det påtænkte markedsføringstiltag gik ud på, at den erhvervsdrivende ville oprette en funktion på sin hjemmeside, hvorved forbrugere kunne henvende sig til producenter inden for visse produkter. Den erhvervsdrivende ville efterfølgende formidle kontakten ved at sende forbrugerens kontaktoplysninger til producenten via e-mail.

Den erhvervsdrivendes e-mail til producenten ville indeholde en tekst, hvoraf det fremgik, at kontakten var formidlet via den erhvervsdrivendes hjemmeside. Henvendelsen ville endvidere indeholde den erhvervsdri-vendes logo, ligesom antallet af henvendelser skulle anvendes som salgsargument i en senere salgssituation.

Det var på den baggrund Forbrugerombudsmandens vurdering, at den uanmodede henvendelse blev foretaget med henblik på senere omsætning og derfor var i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1.